Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

14 kastes vel endnu Lyset tilbage efter den angivne Lov, saalænge Tilbagekastningen foregaar i et isotropt Legeme, men for Lys- straaler, som bevæge sig i anisotrope Legemers Indre, følger Tilbagekastningen fra Overfladen i Almindelighed en langt mere sammensat Lov. Tænker man sig Lyset i den tilbagekastede Straale sendt tilbage i den modsatte Retning, saa vil det beskrive paa ny hele den tilbagelagte Bane, idet Udfaldsvinkel kun forandres til Indfaldsvinkel og omvendt. Lysstraalens Form er saa- ledés uafhængig af Lysets Bevægelsesretning i Strå al en. Vilde man gaa ud fra denne Sætning som en al- mengyldig Lov (Reciprocitetsloven), saa kunde man ogsaa om- vendt herfra , naar tillige Mediets Isotropi forudsættes, slutte sig til Loven for Tilbagekastningen. Experimentalt har man bevist Lovens Rigtighed saavel ved Maaling af de paagjældende Vinkler, som ved at sammenholde Beregning og Iagttagelse af de optiske Billeder, som kunne fremkomme ved Tilbagekastningen. De nøjagtigste Maalinger til Bevis for Lovens Rigtighed ere de ved Hjælp af en inddelt Vertikalkreds udførte Bestemmelser af en Stjernes Højde og af den Vinkel, som de fra Overfladen af Kviksølv, den saakaldte kunstige Horisont, samtidig tilbagekastede Straaler fra Stjernen danne med Horisontalplanen. Denne Vinkel, som er Komple- mentet til Udfaldsvinklen, viser sig nemlig altid nøjagtig lig med Højden, som er Komplementet til Indfaldsvinklen, ligesom ogsaa Vertikalkredsens Plan nøjagtig gaar igjennem de ind- faldende og de tilbagekastede Straaler. Den spejlende Tilbagekastning kommer til Anvendelse i mangfoldige Tilfælde. I fysiske Forsøg benyttes saaledes et plant Spejl ofte til Iagttagelse og Maaling af meget smaa Vinkelforandringer, f. Ex. i Gauss’ Magnetometer, i Spejlgal- vanometret og i Lissajous’ Stemmegafler. Da den tilbage- kastede Straale danner en dobbelt saa stor Vinkel med den indfaldende Straale som med Spejlets Normal, saa vil enhver