Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

146 linien. Efter Tilbagekastningen forholde Straalerne sig, som om de udgik fra de to Spejlbilleder og S2, og de tilbage- kastede Straaler, der opfanges paa en SkjærmDE', komme til at krydse hverandre indenfor Rummet DAE. Ethvert Punkt i dette Rum er Skjæringspunktet af to Straaler, som næsten ere parallele, og som ville forstærke hinanden, naar Punktets Afstande fra og 82 have en Forskjel af 0 eller et Multi- plum af hele Bølgelængder, p2, men ophæve hinanden, naar Forskj ellen er et ulige Multiplum af halve Bølgelængder, (p + |)Å De geometriske Steder for de mørkeste og lyseste Punkter i Tegningens Plan blive altsaa Hyperbelgrene (PQ, R T) med Brøndpunkterne i og S2, hvilke Grene i nogen Af- stand fra Spejlet kunne betragtes- som sammenfaldende med deres Asymptoter (M'Q, J/77). Er Vejforskjellen i JA7 Nul, i FQ lig 2, saa er tilnærmelsesvis Projektionen af 82 paa Af Q lig 2, og ligeledes tilnærmelsesvis QN 2 -MN “ 8^2 ’ Man vil altsaa paa Skjærmen se mørke og lyse eller farvede Striber, men da 2 altid kun bliver lille allerede i Sammen- ligning med Breden af Lysgiveren 8 og derfor endnu mere i Sammenligning med Spejlbilledernes Afstand S2, saa vil Afstanden QN imellem to lyse Striber paa Skjærmen blive meget lille. For overhovedet at kunne se Striberne er det derfor nødvendigt, at man her i Modsætning til de tidligere Interferensforsøg gjør Lysgiveren meget smal. Tillige iagt- tager man, som Fresnel viste, Striberne bedst umiddelbart og forstørrede gjennem en Lupe, der kan stilles hvor som helst i Stribernes Felt i en passende Afstand fra Spejlene, idet man gjennem Lupen vil faa de Striber at se, som ligge i Nærheden af Lupens Brændpunkt. Som Lyskilde kan da ogsaa benyttes et mindre stærkt Lys. Fresnel maalte Afstandene af de igjennem en Lupe iagt- tagne, til de forskjellige Farver svarende, lyse Striber og be-