Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

147 stemte saaledes ved den ovenfor angivne Formel Farvernes Bølgelængder. Resultaterne vare næsten ganske de samme som dem, der ovenfor ere udledede af de Newton’ske Maalinger. Den samme Art af Interferens, nemlig ved Straalerne fra to nærliggende parallele Billeder af en smal Lysgiver, kan erholdes paa flere andre Maader. Saaledes benyttede Fresnel ogsaa et meget stumpvinklet Glasprisme BAC, der ved Brydning af Straalerne fra 8 dannede de to virtuelle Billeder Sj og 82. Striberne iagttages her ganske som i det foregaaende Forsøg, kun maa bemærkes, at Beliggenheden af de to Billeder og S2 ikke er ganske J? Fig.73. ens for alle Farver paa Grund af deres ulige Brydning i Prismet. Fizeau stillede to lige tykke Planglas skraat foran Ob- jektivet af en Kikkert. Ved Brydningen i de to Planglas, hvis sammenstødende Kant er parallel med Lyslinien S, dannes de to virtuelle Billeder og *S2, hvoraf atter Objektivet danner to reelle, meget nær ved hinanden liggende Billeder i Kikkerten. Interferensen af de herfra kom- Fig. 74. mende og hinanden krydsende Straaler kan da iagttages gjen- nem det tilstrækkelig langt udtrukne Okular. Billet benyttede en Kikkert, hvis Objektiv var gjennem- skaaret i to Halvdele, som ved en Mikrometerskrue kunde fjærnes lidt fra hinanden. Dette Objektiv danner de to reelle nærliggende Billeder af en med Gjennemskjæringen parallel Lyslinie, og Interferensen iagttages ligesom i det sidst nævnte Forsøg. Medens de to reelle Billeder i Kikkerten i Fizeau’s Forsøg smelte sammen til et, naar Lysgiveren rykkes for langt bort, ville de derimod her vedblive at være adskilte. 10*