Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse
Forfatter: L. Lorenz
År: 1876
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 190
UDK: 535 Lor TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000077
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Interferens ved Lysets Gjenuemgang gjeunem anisotrope Medier.
En plan upolariseret Lysbølge, som træffer en af en Krystal
dannet planparallel Plade, deler sig i Almindelighed i to Bølger,
der træde parallele ud af Pladen med forskjellige Faser og
med plansatte Svingninger, som meget nær ere vinkelrette paa
hinanden i de to Bølgeplaner. Ere disses Amplituder A og B.
saa er, uafhængig af Faseforskjellen, Intensiteten i de forenede
Bølger proportional med A2 + B\ og der fremtræder derfor
ikke nogen kjendelig Interferens. Dette vil heller ikke blive
Tilfældet, naar det gjennemgaaende Lys iagttages gjennem et
Polariskop, uagtet de Svingninger, som nu iagttages, ere Pro-
jektionerne af de to Slags Svingninger paa en og samme Plan.
Dette hidrører fra den samme Egenskab ved Lyset, som be-
virker, at man ikke kan iagttage Interferens af Straaler fra to
forskjellige Straalepunkter. Svingningerne i det naturlige Lys
ville nemlig ved Indtrædelsen i Krystallen opløses i to paa
hinanden vinkelrette Komposanter, hvor de hurtig vexlende
Forandringer i Fase og Amplitude, som ere tilstede, i det
væsentlige ere uafhængige af hinanden, saaledes at Forandringerne
i den ene Komposant ikke svare til Forandringerne i den anden.
Om man derfor ogsaa bringer disse Svingninger til at ligge i
samme Plan, kunne de dog ingen synlig Interferens frembringe.
Naar derimod Svingningerne i det indfaldende Lys først
plansættes, dernæst opløses i Krystallen i de to forskjellige
Svingningsretninger, og efter Gjennemgangen atter ved et
Polariskop henføres til en Plan, saa indtræder der Interferens.
Disse Betingelser for Interferensen af to vinkelret paa hinanden
polariserede Straaler, nemlig at de maa være dannede af en
plansat Straale og atter plansættes i en fælles Plan, ere først
paaviste af Fresnel og Arago.
Vi ville nærmere betragte en Krystalplade, som lægges
paa Bordet af et Nørrembergsk Polarisationsapparat, hvor de
i Polariskopet iagttagne Straaler fra Pladen tilnærmelsesvis ere
vinkelrette paa denne. Ved Gjennemgangen gjennem Pladen