Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

150 bagekastet Lys, og tænker man sig Krystalpladens Tykkelse voxe fra 0 af, ville Farverne gjennemløbes i den samme Orden som i de Newtonske Farveringe fra sort til blaat, hvidt, gult, rødt (Interferensfarverne i første Ring eller af «første Orden»), osv. For en parallel med Axen sleben Plade af Bjergkrystal er f. Ex. for rødt Lys n — ri = O,0090, medens dettes Bølgelængde er 0mm,000645. Denne Farve vil altsaa for- svinde , naar Pladens Tykkelse er 0mm,O72 eller et Multiplum heraf. Ved altfor stor Tykkelse af Pladen viser denne sig ikke farvet i hvidt Lys, men iagttages det gjennem Polariskopet gaaede Lys paa samme Maade som i Broch’s Forsøg (S. 127), nemlig gjennem et Prisme, medens Lysgiveren er en smal Lyslinie, saa vise de forsvundne Farver sig som mørke Striber i Spektret selv ved meget tykke Plader. To Krystalplader af samme Stof, og hvor Krystalaxerne ligge paa samme Maade, forholde sig selvfølgelig som en enkelt Plade, naar de lægges oven paa hinanden med Axerne ens- stillede, men omdrejes den ene Plade 90°, saa forholde de sig som en Plade, hvis Tykkelse er lig Forskjellen imellem de to Pladers Tykkelser. Dette er f. Ex. Tilfældet i Babinets Kom- pensator (Side 121). Blandt de forskjellige Krystaller egne fornemmelig Gibs og Glimmer sig paa Grund af deres store Spaltelighed til disse Forsøg. Begge ere optisk toaxede, men i Glimmer ere de optiske Axers Plan vinkelret paa Bladene, i Gibs ligge de i deres Plan. Ofte benyttes ogsaa et meget tyndt Glimmerblad til Forvandlingen af plansat Lys til kredssat eller omvendt, idet Bladets Tykkelse er valgt saaledes, at det giver den ene Sving- ningskomposant en optisk Vejforskjel af | Bølgelængde (for gult Lys). Farverne af meget smaa Krystalblade kunne iagttages med Mikroskopet, naar der under Objektet anbringes en Polarisator og i Røret selv et Polariskop. Ogsaa isotrope Legemer kunne blive anisotrope ved ydre