Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

152 Denne Vejforskjel lader sig let bestemme ved Konstruktion ved Hjælp af den reciproke Bølgeflade, som er fremstillet i Fig. 54 (Side 105). Er her CP“ Pladens Normal, AC den indfaldende Lysstraale, AP' og AP" de to brudte Bølgers Normaler, saa er A AGP' Supplement til i, AAP'C = i't , Z_AP"C = , og altsaa, idet AG = 1, sin i (cotz'i — cotz'J = PP". Den søgte Vejforskjel er altsaa lig d.PP". For de optisk enaxede Krystaller, hvor Bølgefladen gaar over til en Omdrej- ningsellipsoide og en Kugleflade (Fig. 50), kan selvfølgelig den samme Konstruktion anvendes. I de først omtalte Forsøg vare de iagttagne Straaler vin- kelrette paa Pladen, i hvilket Tilfælde Punkterne A, C, P‘ og P“ ligge i en ret Linie, Pladens Normal. Her er altsaa PP" Forskjellen imellem de ensrettede Bølgenormalers to Brydnings- forhold AP" og AP, saaledes at den optiske Vejforskjel bliver den samme som tidligere er fundet. Ved skraat ind- faldende Straaler derimod ses det nu, at denne Vejforskjel snart bliver større, snart mindre. Havde man paa Bordet i det Nørremberg’ske Apparat lagt en større Krystalplade, og er denne ikke fjærnet for langt fra Øjet, saa afvige de nærmere fra Randen kommende Straaler allerede kjendelig fra Indfaldsloddet, og der vil derfor her vise sig andre Farver, nemlig ensfarvede Kurver, som svare til de Retninger, hvori de iagttagne Straaler have den samme Vejforskjel. Den simpleste Maade, hvorpaa man vil kunne faa disse af Brewster (1813) først iagttagne Kurver at se fuldstændigere og i et større Antal, er at indsætte Krystalpladen imellem de to Turmaliner i Turmalintangen og betragte det gjennemgaaende konvergerende Lys med Øjet anbragt tæt bag ved Turmalinen. Krystalpladen maa imidlertid her ikke være altfor lille, og desuden er Turmalinernes egen Farve og stærke Absorbtion