Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

153 af Lyset til Skade for Iagttagelsen, hvorfor Forsøget bedre ud- føres paa følgende Maade. Fra en Lysgiver A gaa Lysstraaler til Polarisatoren, f. Ex. et Dobbeltprisme, som er anbragt foran en med en mindre Aabning B forsynet Skjærm. Det igjennem denne Aabning gaaede Lys brydes af en Linse C, hvis Afstand fra B er lig S j* ' [p’ -8' Fig. 76. Linsens Brændvidde, saaledes at altsaa de fra ethvert Punkt i Aabningen B kommende Straaler blive parallele, medens hele det gjennemgaaende Straalebundt faar sit mindste Gjennemsnit paa det Sted (Æ), hvor Billedet dannes af Lysgiveren A. Krystalpladen anbringes bag ved C, og er Pladen lille eller mindre regelmæssig, bedst i A‘. Herfra gaa Lysstraalerne videre til en anden Linse I), som forener de fra ethvert Punkt i B kommende parallele Straaler til et Billede af B i Linsens Brændpunkt B'. Linsen D stilles bedst i en Afstand fra A', som er noget større end Linsens Brændvidde, for at hele det gjennemgaaende Straalebundt ikke skal blive spredt for stærkt. Billedet B', hvori altsaa ethvert Punkt er dannet af Straaler, som ere gaaede parallele igjennem Krystalplåden og under en desto større Indfaldsvinkel, jo længere Punktet er fra Axen, kan nu betragtes enten med Lupe, med Mikroskop eller med Kikkert, idet Polariskopet, et Nicol’s Prisme, er anbragt foran Lupen eller Okularet. Ligeledes kan man med Benyttelse af Sollys eller stærkt kunstigt Lys ogsaa projicere et forstørret Billede af B' paa en hvid Skjærm ved Hjælp af en med Po- lariskop forsynet Samlelinse. Paa en af disse Maader vil man med en hvilken som helst af en Krystal udskaaren Plade kunne iagttage ved hvidt Lys de farvede Kurver og ved enkeltfarvet Lys de lyse og mørke