Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

154 Kurver, som skyldes Interferensen. Omdrejes Polariskopet 90°, gaa de lyse Kurver over til at blive mørke og omvendt, og Farverne blive de komplementære. Disse Interferenskurver vise sig tillige gjennemskaarne eller afbrudte ved enkelte bre- dere Baand, som hidrøre fra de Straaler, hvor ingen Inter- ferens finder Sted paa Grund af, at Svingningerne i det ind- faldende Lys ikke opløses, men beholde samme Retning i Krystallen. Disse Baand ere derfor mørke, naar Polariskopet er indstillet paa Mørke, og lyse i det modsatte Tilfælde. I en vinkelret paa Axen sleben Plade af Kalkspath blive Interferenskurverne koncentriskeCirkler, og de oven- for omtalte Baand danne et retvinklet Kors, som er mørkt eller lyst, Polariskopet er indstillet paa Mørke eller Lys. eftersom Fig. 77. Fig. 78 Dette Kors svarer til de Straaler, hvis Svingninger enten ligge i Indfaldsplanen eller ere vinkelrette derpaa, idet nemlig i første Tilfælde Straalerne gaa udelukkende igjennem Krystallen som ejendommelig brudte, i andet Tilfælde som ordentlig brudte. Andre optisk enaxede Krystaller vise det samme, ligesom og- saa f. Ex. en massiv Glascylinder, naar denne enten er haardt beviklet med en Metaltraad eller opvarmes ligelig over hele den krumme Overflade. En Undtagelse danner en paa Axen vinkelret sleben Plade af Bjergkrystal paa Grund af Svingningsplanens Drejning i de Straaler, som gaa igjennem Krystallen i Retning af dennes Axe, eller som kun lidet afvige fra denne Retning. Midten af