Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

156 Fig. 81. kurverne under rette Vinkler. Med Polariskopet indstillet paa Mørke fremkommer saaledes hosstaaende Figur. Den enkelte Gren gjennem et af Ringenes Centrer er i Modsætningen til Korset i de en- axede Krystaller et.ejendommeligt og let Kjendetegn for de optisk toaxede Kry- staller. Er 3 den Vinkel, som de optiske Axer danne med Pladens Normal, og træder en i Retning af en af Axerne gaaende Bølgenormal ud af Pladen under Vinklen 3‘ med Indfaldsloddet, saa er sin 3‘ = ß sin idet ß er Brydningsforholdet i den optiske Axes Retning og altsaa (se Fig. 54) det mellemste i Størrelse af de tre Hoved- brydningsforhold a, ß og Vinklen 3‘ kan maales derved, at man først indstiller Pladen (A', Fig. 76) skraat, saaledes at et af Ringcentrerne ses i Midten af Synsfeltet, og dernæst om- drejer den, indtil det andet Centrum ses i Midten. Den maalte Drejningsvinkel vil da være 23'. Havde man tillige talt An- tallet af Striber, som ved denne Drejning havde passeret Syns- feltets Midte, saa kunde heraf Forskjellen a — ß imellem det største og mellemste Hovedbrydningsforhold bestemmes. Er nemlig dette Antal 2p, svarende til enkeltfarvet Lys med Bølge- længden Å, og er Pladens Tykkelse d, saa er («— ß)d den optiske Vejforskjel for de interfererende Straaler, som træde ud vinkelret paa Pladen, medens det tilsvarende Antal Bølgelængder er p. Heraf følger (a—ß)d =pÅ. I Plader af optisk toaxede Krystaller, som ere slebne parallelt med de optiske Axer, ere Interferenskurverne Hy- perbler (Fig. 82), hvis Axer falde i Hovedsnittene. Da Svingnin- gerne i det gjennemgaaende Lys overalt i Synsfeltet omtrent gaa i Retning af Hovedsnittene, forsvinde Kurverne, naar det ind- trædende Lys er plansat i en af disse to Retninger; danner derimod Svingningsplanen 45° med dem, træde Kurverne