Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse
Forfatter: L. Lorenz
År: 1876
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 190
UDK: 535 Lor TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000077
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
157
stærkest frem. Optisk enaxede, parallelt med Axen slebne Kry-
staller forholde sig paa samme Maade og vise de samme
Fig. 82.
Kurver. 1 hvidt Lys ses Kurverne i Reglen kim ved temmelig
tynde Plader (en Kvartsplade maa f. Ex. være højst tyk),
hvorfor de erholdes bedre med to omtrent lige tykke Plader
af samme Art, der lægges sammen med deres tilsvarende Ho-
vedsnit vinkelret paa hinanden.
Den sidste Fremgangsmaade er ogsaa benyttet i Savart’s
Polariskop, som er et meget hensigtsmæssigt lille Apparat
til Paavisning af Plansætningen i delvis plansat Lys. Det be-
staar af to lige tykke Kvartsplader, som ere afskaarne under
en Vinkel af 45° med Axen og lagte sammen med de paa
Pladerne normale Hovedsnit vinkelret paa hinanden. Dette
Pladepar er tillige med en Turmalinplade, hvis Hovedsnit danner
en Vinkel af 45° med Kvartspladernes Hovedsnit, indfattet i
en Korkring. Holdes nu denne foran Øjet med Turnialin-
pladen nærmest dette, og drejes Ringen rundt, vil man snart
opdage farvede, svagt krummede Interferensstriber, hvis det
iagttagne Lys indeholder Spor af plansatte Sträaler. Man vil
saaledes finde, at Lyset fra den blaa Himmel og saa godt som
alt spredt Lys er delvis plansat, men derimod aldrig Lyset fra
de selvlysende Legemer.
Interferens ved Skyggedaunelse (Bøjning; Diffraktion). Vi have
tidligere betragtet Skygger af Gjenstande, der belyses af et
enkelt Straalepunkt, som skarpt begrænsede, med en pludselig
Overgang i Grænsen fra Mørke til Lys, men ved en nærmere
Betragtning af Skyggeranden ville vi finde, at der ogsaa tæt