Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

158 nden for denne saakaldte geometriske Skyggerand viser sig en svag Lysning og tæt uden for en Række farvede eller af- vexlende lysere og mørkere Striber. Er Gjenstanden selv meget lille eller smal, vise disse Striber sig ogsaa tydelig inden for den geometriske Skyggerand. Denne Lysstraalernes Bøjning om en Skyggegivers Rande blev først iagttaget af Grimaldi (død 1663), som kaldte den Diffraktion, og Op- dagelsen ledede ham endogsaa til at gjøre de første Forsøg paa at forklare Lyset som en Bølgebevægelse. Langt senere var det de samme Fænomener, som foranledigede Young til at gjenoptage den forladte Huyghens’ske Bølgetheori, men først Fresnel lykkedes det dog (1819) fuldstændig at forklare Bøj- ningen som et Interferensfænomen. Vi ville først ad theoretisk Vej søge at bestemme Lys- bevægelsen i et Punkt B, hvorhen Lyset naar fra et Straale- punkt 8, efter al en Del af det er optaget af en uigjennem- Fig 83. sigtig Skjærm PQ. Om 8 beskrives en Kugleflade med Radius SP, og ethvert Punkt i denne Flade betragtes i Henhold til det Huyghens’ske Princip som Centrum for nye Bølger, der alle begynde deres Bevægelser med den samme Fase. Fra et Punkt naar saaledes Bevægelsen til B efter at have tilbage- lagt Vejlængden A'B, og sættes — a, AB = Z> og Vinklen tIaSÆ === a, har man _________________________ A'B = ]/(a + ^)2 + ß2—2 a (a6) cos a .