Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

160 den første Kreds i Afstanden x fra Midtpunktet, saa ere Læng- derne af de Stykker, hvori PP‘ deles af Cirklerne, henholdsvis — æ2, 2(|/r./— x2— ]/r^ — x2), osv., og Summen af disse Størrelser, regnede med vexlende Fortegn, skal da i Til- fælde af Maximum eller Minimum være Nul. Sættes x = rrq^ saa bliver altsaa Betingelsen 0 = ]/l—g2—j/2—?2—1/1-g2) 4- (l/3—g2 — V2—72) — . . . . Heraf findes q2 = 0,82 . . . Rykkes Skjærmen videre forbi den første Kreds til Af- standen xt = rrqv fra Midtpunktet, saa bliver Betingelsen 0 = ~ - j/2—g2) + tyl^q2 — VZ—q2} — hvoraf følger q? = 1,82, og saaledes videre. Befinder det betragtede Punkt B sig netop i Skjærmens geometriske Skyggerand, saa gaar PP' igjennem Midtpunktet, og Amplituden vil da blive det Halve, Intensiteten en Fjerdedel, af hvad de vilde være, naar Skjærmen var borte. Rykkes Skjærmen tilbage, saa voxer aabenbart Amplituden, indtil denne naar et Maximum, naar Skjærmens Afstand fra Midtpunktet er rtq, og naar altsaa Punktet B befinder sig i Afstanden fra den geometriske Skyggerand. Derefter aftage Amplitude og Intensitet, indtil Skjærmens Afstand fra Midt- punktet er r^qi, hvorpaa de atter voxe, og saaledes videre. Den første mørke Stribe vil saaledes være i Afstanden -f- b 1 /. . 7 M t 6 rxql------= 1/ 1,82 Åb ■------- ’ a r 7 a fra den geometriske Skyggerand. I et af Fresnels mange Forsøg, som alle viste den største Overensstemmelse med Beregningen, fandtes den første mørke Stribes Afstand fra Skyggeranden i Millimeter lig 0,92, svarende ti) A = 0,000638, a = 1011, b = 502, medens den oven for fundne Formel, naar disse Talværdier indsættes, giver Afstanden 0,93, altsaa omtrent den samme som Forsøget.