Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

Størrelserne af Amplituderne i Skyggeranden og i de paa- følgende uden for liggende lyse og mørke Striber forholde sig efter Fresnels Beregning henholdsvis som Tallene 0,5, 1,17, 0,88, 1,10, 0,92, 1,07, 0,93, . . og de tilsvarende Intensiteter forholde sig altsaa som Kvadra- terne af disse Tal. Af den ovenfor angivne Fremgangsmaade for Bestemmelsen af Amplituderne følger endvidere, at Ampli- tuden inden for den geometriske Skyggerand netop maa blive saa stor, at den lagt til Amplituden for Svingningerne i den samme Afstand uden- for Skyggeranden bliver lige stor med den Amplitude, som Svingningerne vilde have havt, hvis der ingen Skjærm havde været, og som vi have sat lig 1. Altsaa ere inden for Skyggeranden i de samme Afstande som oven for Amplitudernes Størrelser 0,5 , — 0,17 , 0,12 , — 0,10 , 0,08 , — 0,07 , 0,07 , . . . , og imellem enhver af disse Størrelser og den efterfølgende ligger Værdien Nul. Da nu Intensiteterne ere proportionale med Kvadraterne af disse Tal, saa ses heraf, at Intensiteten hurtig aftager indenfor Skyggeranden, og at der her vel findes Striber, men saa lyssvage, at de vanskelig kunne blive synlige. Den her fremstillede Fremgangsmaade for en approximeret Beregning af Bøjningen i det antagne simple Tilfælde lader sig anvende paa alle Bøjningsfænomener, og Theorien viser sig i alle Punkter i Overensstemmelse med Forsøgsresultaterne. Naar Skyggegiveren er meget smal, f. Ex. en tynd Metaltraad, ses foruden Striberne uden for Skyggeranden tillige midt i Skyggen en skarpt begrænset lys Stribe, og paa begge Sider af denne kan man endnu, naar Traaden er meget tynd og Lyset enkelt- farvet, se et Par andre lyse Striber med mørke Mellemrum. Er Skyggegiveren en lille rund Skive, saa ses i Skyggens Cen- trum en lys Plet, hvor Klarheden meget nær er den samme som uden for Skyggen.