Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse
Forfatter: L. Lorenz
År: 1876
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 190
UDK: 535 Lor TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000077
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Størrelserne af Amplituderne i Skyggeranden og i de paa-
følgende uden for liggende lyse og mørke Striber forholde sig
efter Fresnels Beregning henholdsvis som Tallene
0,5, 1,17, 0,88, 1,10, 0,92, 1,07, 0,93, . .
og de tilsvarende Intensiteter forholde sig altsaa som Kvadra-
terne af disse Tal. Af den ovenfor angivne Fremgangsmaade
for Bestemmelsen af Amplituderne følger endvidere, at Ampli-
tuden inden for den geometriske Skyggerand netop maa blive
saa stor, at den lagt til Amplituden for Svingningerne i den
samme Afstand uden- for Skyggeranden bliver lige stor med
den Amplitude, som Svingningerne vilde have havt, hvis der
ingen Skjærm havde været, og som vi have sat lig 1. Altsaa
ere inden for Skyggeranden i de samme Afstande som oven
for Amplitudernes Størrelser
0,5 , — 0,17 , 0,12 , — 0,10 , 0,08 , — 0,07 , 0,07 , . . . ,
og imellem enhver af disse Størrelser og den efterfølgende
ligger Værdien Nul. Da nu Intensiteterne ere proportionale
med Kvadraterne af disse Tal, saa ses heraf, at Intensiteten
hurtig aftager indenfor Skyggeranden, og at der her vel findes
Striber, men saa lyssvage, at de vanskelig kunne blive synlige.
Den her fremstillede Fremgangsmaade for en approximeret
Beregning af Bøjningen i det antagne simple Tilfælde lader sig
anvende paa alle Bøjningsfænomener, og Theorien viser sig i
alle Punkter i Overensstemmelse med Forsøgsresultaterne. Naar
Skyggegiveren er meget smal, f. Ex. en tynd Metaltraad, ses
foruden Striberne uden for Skyggeranden tillige midt i Skyggen
en skarpt begrænset lys Stribe, og paa begge Sider af denne
kan man endnu, naar Traaden er meget tynd og Lyset enkelt-
farvet, se et Par andre lyse Striber med mørke Mellemrum.
Er Skyggegiveren en lille rund Skive, saa ses i Skyggens Cen-
trum en lys Plet, hvor Klarheden meget nær er den samme
som uden for Skyggen.