Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

162 Ogsaa kan man omvendt med smaa Åabninger i en uigjen- nemsigtig Skjærm erholde smukke Bøjningsfænomener'. Saaledes giver en smal Spalte en Række Striber med snart en lys snart en mørk Stribe i Midten, og en lille rund Aabning giver en Hække koncentriske lyse og fuldkommen mørke Ringe, hvis Antal voxer, efterhaanden som Iagttageren fjærner sig fra Aab- ningen, idet de synes at strømme ud fra Midten, som afvex- lende ses lys og mørk. Forsøgene kunne anstilles saavel ved at projicere Skyg- gerne paa en hvid Skjærm som ved at iagttage dem umiddel- bart med blotte Øjne eller dog bedre gjennem en Lupe, som Fresnel benyttede paa samme Maade som ved Iagttagelsen af de Striber, der fremkomme ved Tilbagekastningen fra de Fresnel’ske Spejle (Side 145). Straalepunktet kan man erholde ved Hjælp af en lille Samlelinse, som bekvemmest indsættes i den ene Ende af et Rør med Udtræk, medens Skyggegiveren anbringes inde i Røret ög Lupen i den anden Ende. Denne holdes foran Øjet, og Røret rettes imod Solen eller en Flamme. De af disse Bøjningsfænomener, som fremkomme ved en eller flere smaa Åabninger i en Skjærm, iagttages imidlertid, som Fraunhofer har vist, langt bedre paa en anden Maade. Lysstraaler, som ere gaaede igjennem en lille Aabning, ville svække eller forstærke hinanden fuldstændigst, naar de ere bøjede den samme Vinkel, men i saa Tilfælde maa de forlade Aabningen divergerende med et virtuelt Foreningspunkt i Nær- heden af Straalepunktet. Det vil derfor være rettest at betragte dette virtuelle Foreningspunkt, og vil man forstørre Billedet, maa det paa Grund af Afstanden iagttages, ikke med en Lupe, men med en Kikkert. Denne indstilles altsaa først paa Straalepunktet, hvorpaa Skjærmen med Aabningen anbringes foran Kikkertens Objektiv, og Interferensbilledet vil da kunne iagttages skarpt, stærkt forstørret og, da Aabningen af denne Grund kan gjøres større, med en betydelig forøget Klarhed.