Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

163 Allerede Objektivet selv uden Skjærm forholder sig som en rund Aabning og viser et Bøjningsbillede, naar f. Ex. Kik- kerten rettes mod en Fixstjerne. I mindre Kikkerter ses denne som en lille, af Ringe omgiven, lys Skive, i større Kikkerter forsvinde Ringene, og Skivens Diameter aftager i samme For- hold, som Objektivets Diameter bliver større, men dog ses med et Objektiv paa 30 Centimeters Diameter Stjernen paa Grund af Lysets Bøjning endnu som en Skive med en tilsyne-. ladende Diameter af 1 Sekund. Store Objektiver formindske altsaa Fixstjernernes tilsyneladende Diameter paa samme Tid, som de forøge deres Glans. Vi skulle nu nærmere betragte de Tilfælde, at der foran en Kikkerts Objektiv er anbragt en Skjærm med en eller flere parallele Spalter, medens Lysgiveren er en med Spalterne pa- rallel Lyslinie, hvorfra ethvert Punkt sender parallele Straaler til Kikkerten, idet Lysgiveren enten er stillet i en meget stor paa Spaltens Plan. S S Afstand eller anbragt i et Kollimatorrør i Brændpunktet af en Samlelinse. Kikkerten er udtrukket saaledes, at den forener parallele Straaler til et skarpt Billede. Lad yilT? være en enkelt Spalte, og de fra et" Straalepunkt 8 kommende parallele Straaler vinkelrette De i en vilkaarlig Retning AO bøjede Straaler kunne vi da betragte som ud- gaaede fra Planen AB, der falder sammen med de indfaldende Straalers Bølgeplan, og Amplituden af de i Kikkerten til et Punkt forenede Straaler maa da være pro- portional med Summen af Svingningsud- slagene i den paa AO vinkelrette Plan A B'. Hvis nu Randstraalernes Vejforskjel et helt Antal Bølgelængder, pÅ, saa kunne vi tænke os AB' delt i 2p lige store Dele, hvor Svingningerne da i enhver Del ville foregaa paa samme Maade, men med afvexlende Fortegn. Svingningerne ville altsaa i dette Tilfælde fuldstændig ophæve Fig 84. BB‘