Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

164 hverandre. Herunder henhører dog ikke Tilfældet p = 0, som svarer til de Straaler, der gaa igjennem Spalten uden at for- andre Retning, og hvor alle Svingninger netop ere ens og derfor maa forstærke hverandre. Er Randstraalens Vejforskjel BB' et ulige Antal halve Bølgelængder, (p+D, saa kunne vi tænke os AB' delt i 27? 4- 1 lige store Dele, hvor Svingningerne ligeledes ville op- hæve hverandre i de 2p Dele, saa at Amplituden af det iagt- tagne Lys maa blive proportional med Breden af én af disse Dele og altsaa omvendt proportional med 2p + 1. Sættes BB' = gÅ, saa vil man ved at udføre de angivne Summationer ved Integralregning mere almindelig for alle Værdier af q finde i !•, i . > , sin qn Amplituden (tilnærmelsesvis) proportional med --------3 , hvortil ^7? svarer en Intensitet, som er proportional med Kvadratet af denne Størrelse. Naar altsaa Lyset er enkeltfarvet, vil man i Kikkerten se en Række fuldkommen mørke Striber med lyse Mellemrum. Fig. 85. Afstanden imellem de mørke Striber er ens overalt undtagen i Midten, hvor der i Steden for en mørk Stribe netop er den klareste lyse Stribe med en Brede, som altsaa er den dobbelte af de andre lyse Stribers Brede. Sættes Klarheden i Midtlinien lig 1, saa er den for Midten af de efterfølgende lyse Striber / 9 \ 2 / 2 \ 2 til begge Sider -A— , | ---------) , . . . \ O7T ) \ ZK J Er der ofran Kikkertens Objektiv anbragt en Skjærm med to parallele og lige brede Spalter, saa vil man dels iagttage det samme Bøjningsbillede som med den ene af Spalterne