Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

174 Kirchhoff sluttede heraf, at farvede Flammer, i hvis Spek- Irnm der forekommer lyse, skarpe Linier, absorbere Straaler af disse Liniers Farve, saaledes at de lyse Linier gaa over til at blive mørke, naar en Lysgiver af tilstrækkelig Intensitet anbringes bag ved Flammen. Absorbtionslinierne for de for- skjellige Stoffer i gløderide dampformig Tilstand kunde altsaa bestemmes af de lyse Linier, som indeholdes i Spektret af det udstraalede Lys. En Række Undersøgelser herover bleve nu foretagne af Kirchhoff og Bunsen. De Stoffer, som skulde undersøges, bleve bragte i glødende dampformig Tilstand ved Hjælp af en ikke lysende Flamme, som en Bunsens Gasflamme, en Brint- flamme og forskjellige andre, eller ved elektriske Gnister fra et Induktionsapparat. Lysstraalerne gik igjennem en Spalte i et Kollimatorrør, hvis Samlelinse sendte Straalerne parallele til et med Svovlkulstof fyldt hult Prisme, og det af dette Prisme dannede Spektrum jagttoges i en Kikkert. Det viste sig, at ethvert Metal havde sit ejendommelige Spektrum af lyse Linier, hvis Plads forblev uforandret ved de forskjelligste Varmegrader, medens derimod deres Klarhed voxede med Flammens Varmegrad. Forbindelser af det samme iVJetal med forskjellige Metalloider gave det samme Spektrum, idet de sandsynligvis bleve dekomponerede ved de høje Varmegrader, og i den samme Flamme gave de flygtigste Forbindelser (Chlor- inetallerne) de klareste Linier. Det blev saaledes muligt paa denne Maade ved Spektralanalyse at opdage ofte endog indtil de mindste Spor af forskjellige Metaller i deres Forbin- delser, og fem nye Metaller ere fundne ved denne Methode. Kirchhoff fortsatte disse Undersøgelser med en Sammen- ligning af Solspektrets mørke Linier med de kemiske Ele- menters lyse Linier. Han benyttede hertil et større Spektral- apparat med 4 Elintglasprismer, og for nøjagtigere at sammen- ligne Linierne med hinanden anbragte han foran Spaltens nederste Halvdel et lille Glasprisme, som ved fuldstændig Til-