Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

175 bagekastning sendte de fra Siden indfaldende Straaler igjennem Spalten, saaledes at man samtidig kunde iagttage to Spektrer, det ene over det andet, fra to forskjellige Lysgivere. Var nu den ene af disse Lysgivere Solen, den anden elektriske Gnister imellem to Traadender af det Metal, som skulde undersøges, saa kunde man meget nøje bestemme, om Metalspektrets lyse Linier faldt i Forlængelsen af nogle af Solspektrets mørke Linier. Dette viste sig ogsaa virkelig at være Tilfældet med mange Metaller, navnlig med Fe, Ca, Mg, Fa og Cr, hvis Tilstede- værelse i Solatmosfæren saaledes var bevist. Ångstrøm og l halén, som, for tillige at bestemme de forskjellige Liniers Bølgelængder, benyttede Bøjningsspektrerne fra et Fraunhofersk Gitter i Steden for det prismatiske Spektrum, fandt endogsaa 450 af Jernets og 200 af Titanets Spektrallinier sammenfal- dende med Linier i Solspektret. Til en stor Del af disse sidste har man dog endnu ikke fundet de tilsvarende Stoffer. Ogsaa Metalloiderne kunne i glødende og luftformig Til- stand frembringe Spektrer med lyse Linier. Af disse gjen- findes Brintens Spektrallinier i Solspektret, nemlig svarende til de Fraunhoferske Linier C, F, en Linie meget nær ved G, og h. Medens de forskjellige Stoffers lyse Spektrallinier mærkelig nok bevare deres Plads i Spektret uforandret under de for- skelligste Varmegrader og under forskjellige Tryk og Tæt- heder, saa viser det sig dog, at Spektret under visse Betin- gelser kan antage et andet Udseende. Lader man saaledes Brint brænde i Ilt under et Tryk af 10 Atmosfærer, saa bliver Flammen stærkt lysende, og Spektret viser sig kontinuerligt uden lyse Linier. Det samme er Tilfældet ved elektriske Ud- ladninger gjennem Brintluft under et Tryk af 1200mm, og lig- nende Forhold finder Sted med andre Luftarter, saaledes at i Almindelighed alle Stoffer, naar de faa en større Tæthed, lige-