Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

176 som alle i glødende Tilstand faste og draabeflydende Legemer, vise et kontinuerligt Spektrum. Af en mere gaadefuld Beskaffenhed er en tredie Art af Spektrer, som have Udseende af en Række fra Siden belyste Søjler. Betingelserne for, at dette Søjle- eller Baandspek- trum kan fremkomme, synes at være en nogenlunde stærk Fortynding og en forholdsvis lav Varmegrad. Man antager, at det hidrører fra sammensatte Stoffer, som ikke blive adskilte ved denne Varmegrad, og det maa betragtes som tvivlsomt, om de usammensatte Luftarter, naar de ere fuldkommen rene, kunne give dette Spektrum. Det fremkommer lettest ved det elektriske Lys, medens den egentlige Gnist giver Liniespektrer. Kirchhoff, som havde udtalt og begrundet den Lov, at Flammer udstraale den samme Art af Farvestraaler, som de absorbere, blev ikke staaende herved, men søgte kort efter theoretisk at begrunde den Sætning, at Forholdet imellem et selvlysende Legemes Udstraalingsevne og dets Absorbtionsevne for Lys af en bestemt Bølgelængde var det samme for alle Stoffer og saaledes kun var afhængig af Varmegraden. Ud- straalingsevnen svarer til Legemets Lysstyrke, medens Absorb- tionsevnen er Forholdet imellem den absorberede Lysmængde og den fra alle Sider i det samme Legeme indtrædende Lys- mængde. For et fuldkommen sort Legeme vilde saaledes Ab- sorbtionsevnen være l. Alle Legemer, som ere uigjennemsigtige ved højere Varme- grader, skulde altsaa, naar de opvarmes til Glødning, ved en given Temperatur udstraale nøjagtig den samme Blanding af forskjellige Farvestraaler. Dette syn-es i Virkeligheden ogsaa at være Tilfældet. Draper indesluttede smaa Stykker af Kalk, Marmor, Flusspath, Kobber, Antimon, Bly, Platin og Cokes i et Rør, som opvarmedes til Glødhede, hvorved det viste sig, at de alle begyndte at gløde paa samme Tid og ligeledes ved Afkøling samtidig bleve mørke. Undersøger man et saadant