Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

177 Legeme, som efterhaanden opvarmes stærkere og stærkere, med et Prisme, ses ved begyndende Glødhede (525° C.) alene røde Straaler, hvis Intensitet voxer, medens de gule, grønne og følgende Straaler i Spektret efterhaanden komme til, indtil Spektret ved Hvidglødhede (1200° C.) indeholder alle Farver. Legemer, som ved højere Varmegrader ere gjennemsigtige, f. Ex; en Perle af fosforsurt Natron, blive derimod ikke glødende. Naar et Legeme bliver belyst, forholder det sig som be- kjendt som et selvlysende Legeme, idet det udstraaler spredt Lys til alle Sider. Medens det regelmæssig tilbagekastede Lys har den samme eller meget nær den samme Farve som det indfaldende, saa har derimod det spredte Lys ofte en anden Farve. Dette gjælder dog kun, naar det indfaldende Lys er sammensat, hvorimod enkeltfarvet Lys tilbagekastes spredt med uforandret Farve, men med mer eller mindre forandret Inten- sitet, hvad man vil kunne iagttage ved at betragte Legemet i Belysning af et Solspektrum. Ofte tilbagekaster et farvet Le- geme slet ikke enkelte af Spektralfarverne, og det ses da sort i Belysning af disse, medens Legemerne i hvidt Lys ses med den Farve, som tilbagekastes spredt med den relativ største Intensitet. I Reglen ses Legemerne med den samme Farve, som de gjennemgaaende Lysstraaler have, altsaa med den Farve som absorberes mindst af Legemet, hvortil Grunden er den, at Størstedelen af de spredte Straaler, som naa til Øjet, er gaaet igjennem en større eller mindre Del af Legemet. Nogle Le- gemer forholde sig imidlertid netop paa modsat Maade, idet de ses med en Farve, som tilnærmelsesvis er komplementær til de Farver, som de gjennemlade. Saaledes ses igjennem en tynd Hinde af Guld Dagslyset grønt; fast Fuchsin er rødt i gjennemgaaende Lys, grønt ved spredt Lys. Saadanne Le- gemer kaldes Legemer med Overfladefarver, idet de spredt tilbagekastede Straaler her synes alene at være udgaaede fra 12