Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

173 Tilstand som i Opløsninger. Derimod findes saadanne Linier meget hyppig i Absorbtionsspektrerne • af Dampe og Luftarter, hvilket først har været iagttaget af Brewster ved Dampe af Salpeterundersyre, som viste henimod 2000 mørke Linier, for- delte over hele Spektret. Overhovedet vise alle farvede Dampe og Luftarter, som Dampene af Brom, Jod, Chlorchromsyre, ligeledes Chlor, talrige Åbsprbtionslinier, dog ses de ved Chloret først, naar Lyset har passeret en større Vejlængde (2 Meter) igjennem denne Luftart. Ogsaa de farveløse og gjennemsigtige Vanddampe frembringe en stor Mængde Linier, navnlig i rødt og orange, naar Lyset har tilbagelagt en stor Strækning igjennem dem, og mange af de Linier i Solspektret, som maa tilskrives Absorbtionen i vor Atmosfære (de «atmo- sfæriske Linier»), hidrøre fra Atmosfærens Vanddampe. De mørke Linier i Solspektret, som ikke ere atmosfæriske, hidrøre fra Absorbtionen i Solens Atmosfære og give os et Middel i Hænde til at finde, hvilke Stoffer denne Atmosfære indeholder. Det vilde imidlertid for de fleste Stoffers Ved- kommende næppe være muligt at bestemme, hvilke Absorb- tionslinier de i Dampform ved meget høje Varmegrader vilde frembringe, og Opgaven maatte derfor søges løst ad en anden Vej. Kirchhoff lod (1859) Straaler fra det stærke Drum- mond’ske Kalklys, der giver et kontinuerligt Spektrum uden mørke eller lyse Linier, gaa igjennem en Spiritusflamnie, som indeholdt Kogsalt. Spektret viste nu to mørke Linier, som i alle Henseender stemmede overens med Solspektrets dobbelte 27-Linic, medens Kogsaltflammen selv viste to lyse Linier netop paa det samme Sted i Spektret, naar det Drummond’ske Lys blev afblændet. En Bunsens Gasflamme med Chlorlithium giver ligeledes et enkeltfarvet Lys, nemlig en lys, skarpt be- grænset Linie midt imellem de Fraunhoferske Linier B og C, og idet Kirchhoff lod Solstraaler gaa igjennem denne Flamme, iagttog han et Solspektrum med en mørk Linie netop paa det samme Sted. HHHW