Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse
Forfatter: L. Lorenz
År: 1876
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 190
UDK: 535 Lor TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000077
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
181
Ogsaa Dannelsen af Bladgrønt, Bladenes grønne Farvestof,
skyldes Lysets Indvirkning.
Naar en Blanding af Chlor og Brint udsættes for Dags-
lyset, dannes der efterhaanden Saltsyre, medens i Mørke disse
to Luftarter ikke forene sig med hinanden. En Solstraale
virker exploderende paa denne Blanding lige som en Antændelse.
Ogsaa Blandinger af Chlor og forskjellige Kulbrinter paavirkes
af Lyset, saaledes at Chloret efterhaanden forener sig med
Brinten og tilsidst indtræder i dennes Sted i Forbindelsen. Paa
mange Plantefarver virker Lyset blegende. En Mængde Iltfor-
bindelser, hvori Ilten er svagt bunden, miste en Del af deres
Ilt, naar de udsættes for Lyset, f. Ex. de højere Ilter af J/n,
Pb, Fe. I Salte af ædle Metaller, f. Ex. salpetersurt Sølvilte,
reduceres Metalilterne til lavere Ilter eller til Metal.
Især have Lysets Virkninger paa Sølvets Haloidsalte faaet
en stor praktisk Anvendelse, nemlig til Dannelsen af Lys-
billeder, Fotografi. Fremgangsmaaden herved er i Hoved-
sagen følgende. En omhyggelig pudset Glasplade overhældes
med en Opløsning af Kollodium i Alkohol og Æther, hvortil er
sat en ringe Mængde Jod- og Bromsalte (som 7T-, JVa-, Zz-,
Cd-Salte). Saa snart Kollodiumshinden er tør, sænker man i
et mørkt (svagt oplyst) Rum Pladen ned i en Glasbeholder
(«Cuvette»), som er fyldt med det af 1 Del salpetersurt Sølvilte
og 10 Dele Vand bestaaende «Sølvbad». Efter en Henstand
af 1 til 2 Minuter tages Pladen op, og Kollodiumshinden er
nu overtrukket med et af Sølvopløsningen befugtet gulig-hvidt
Lag af Jod- og Bromsølv. Dernæst bringes Pladen i en flad
med Skyder lukket Trækasse («Cassette») ind i et «Camera
obscura», som er en indvendig sværtet Kasse med et System
af akromatiske Samlelinser, der ere indstillede saaledes, at de,
naar Cassettens Skyder løftes, danne et skarpt Billede af Ob-
jektet paa Pladens KoUodiumshinde. Efter saaledes i kort Tid
at have været udsat for Lysets Paavirkning bringes Pladen i
Casetten tilbage til det mørke Rum, hvor Billedet, som endnu