Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

Forfatter: L. Lorenz

År: 1876

Forlag: C.A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 190

UDK: 535 Lor TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000077

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 204 Forrige Næste
181 Ogsaa Dannelsen af Bladgrønt, Bladenes grønne Farvestof, skyldes Lysets Indvirkning. Naar en Blanding af Chlor og Brint udsættes for Dags- lyset, dannes der efterhaanden Saltsyre, medens i Mørke disse to Luftarter ikke forene sig med hinanden. En Solstraale virker exploderende paa denne Blanding lige som en Antændelse. Ogsaa Blandinger af Chlor og forskjellige Kulbrinter paavirkes af Lyset, saaledes at Chloret efterhaanden forener sig med Brinten og tilsidst indtræder i dennes Sted i Forbindelsen. Paa mange Plantefarver virker Lyset blegende. En Mængde Iltfor- bindelser, hvori Ilten er svagt bunden, miste en Del af deres Ilt, naar de udsættes for Lyset, f. Ex. de højere Ilter af J/n, Pb, Fe. I Salte af ædle Metaller, f. Ex. salpetersurt Sølvilte, reduceres Metalilterne til lavere Ilter eller til Metal. Især have Lysets Virkninger paa Sølvets Haloidsalte faaet en stor praktisk Anvendelse, nemlig til Dannelsen af Lys- billeder, Fotografi. Fremgangsmaaden herved er i Hoved- sagen følgende. En omhyggelig pudset Glasplade overhældes med en Opløsning af Kollodium i Alkohol og Æther, hvortil er sat en ringe Mængde Jod- og Bromsalte (som 7T-, JVa-, Zz-, Cd-Salte). Saa snart Kollodiumshinden er tør, sænker man i et mørkt (svagt oplyst) Rum Pladen ned i en Glasbeholder («Cuvette»), som er fyldt med det af 1 Del salpetersurt Sølvilte og 10 Dele Vand bestaaende «Sølvbad». Efter en Henstand af 1 til 2 Minuter tages Pladen op, og Kollodiumshinden er nu overtrukket med et af Sølvopløsningen befugtet gulig-hvidt Lag af Jod- og Bromsølv. Dernæst bringes Pladen i en flad med Skyder lukket Trækasse («Cassette») ind i et «Camera obscura», som er en indvendig sværtet Kasse med et System af akromatiske Samlelinser, der ere indstillede saaledes, at de, naar Cassettens Skyder løftes, danne et skarpt Billede af Ob- jektet paa Pladens KoUodiumshinde. Efter saaledes i kort Tid at have været udsat for Lysets Paavirkning bringes Pladen i Casetten tilbage til det mørke Rum, hvor Billedet, som endnu