Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

180 gjort to Udskjæringer lige over for hinanden. Igjennem Bun- dens Midte gik en Axel med to Skiver, hvori en Række Ud- skjæringer vare anbragte saaledes, at enhver Aabning i den ene Skive befandt sig lige over for et Mellemrum imellem to Aabninger i den anden Skive. Imellem disse to Skiver, som vare anbragte inden i Kassen, og lige ud for de to Udskjæ- ringer i Kassens Bunde stilledes det Legeme, som skulde undersøges. Ved en Tandhjulforbindelse bleve Skiverne satte i en hurtig Omdrejning, og medens Legemet fra den ene Side blev stærkt belyst, iagttog man det igjennem den anden Ud- skjæring. Man kom saaledes til at iagttage Legemet ikke i de Øjeblikke, da det blev belyst, men bestandig næsten umiddel- bart efter, at Belysningen var ophørt. Fosforescens kan iøvrigt fremkaldes af mange andre Aar- sager. Saaledes har man iagttaget den ved Opvarmning af visse Legemer, som Diamant og Flusspath, undertiden ved Dannelsen af Krystaller, ofte ved Gnidning, f. Ex. af to Stykker Porcellæn, og ved Sønderbfydning, f. Ex. af hvidt Sukker, men især under kemiske Processer. Herhen maa regnes Lysningen af selve Fosforet, af Trøske og mange forraadnende Substanser, som døde Fisk. Geissler’ske Rør, som indeholde fortyndet Ilt, Kvælstofforilte, Dampe af Svovlsyreanhydrid eller forskjellige andre Iltforbindelser, vise sig, efter at elektriske Gnister ere slaaede igjennem dem, ligesom fyldte med en lysende Taage, som sandsynligvis skyldes en kemisk Virksomhed af det ved Elektriciteten udskilte Ozon. Lyset kan ogsaa omvendt, naar det absorberes af Lege- merne, frembringe mangfoldige kemiske Virkninger. Til de betydningsfuldeste af disse høre Virkningerne paa de levende Planter, for hvilke Lyset i Almindelighed er en lige saa vigtig Livsbetingelse som Varme og Fugtighed, idet Planternes Er- næring for en væsentlig Del beror paa Bladenes Indsugning af Luftens Kulsyre, som under Dagslysets Paavirkning adskilles i Kulstof, der bliver tilbage i Planten, og Ilt, som atter udaandes.