Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

Elektriske Gnister, som indeholde en stor Mængde af de mest brydbare Straaler, ere fortrinlig skikkede til at fremkalde Fluorescensen. Denne ses derfor ogsaa smukt med Geissler’ske Rør, hvis snævre Del er omgivet af et Glasrør, hvori den fluorescerende Opløsning hældes. Som allerede berørt viste Stokes ogsaa, at Fluorescensen kunde benyttes til at vise Tilstedeværelsen af Straaler, som brydes stærkere end de yderste synlige violette Straaler. Ved det omtalte Forsøg kunde Stokes endog paavise en hel Række Absorbtionslinier paa den anden Side af den Fraunhoferske Linie H. Det har iøvrigt senere vist sig, at denne Del af Spektret ogsaa tildels bliver umiddelbart synligt, naar Prismet og Linsen, som danne Spektret, ere af Bjergkrystal eller Kalkspath. Farven viser sig som lavendelgraa. I de fluorescerende Vædsker ophører Fluorescensen umid- delbart efter, at Belysningen er ophørt, hvorimod den i de faste fluorescerende Legemer vedvarer endnu en kort Tid der- efter. Denne ejendommelige Lysudvikling som kaldes Fosfor- es c en s, kan iagttages hos mange Mineralier, som Diamant, Kalkspath og flere Varieteter af Flusspath, navnlig Chloro- phan, ligeledes hos de alkaliske Jordarters Svovlforbin- delser. Styrken og Farven af Fosforescenslyset afhænger i høj Grad af den Maade, hvorpaa Forbindelsen er fremstillet, ligesom ogsaa af Varmegraden. Det fremkaldes navnlig ved Belysning af Straaler, som indeholde de mest brydbare Farver, som Sol- og Dagslyset og det elektriske Lys. Til delte sidste benyttes Geissler’ske Rør, hvori er indbragt Stykker af et fosforescerende Legeme. Ved en særegen Undersøgelsesmethode viste E. Becquerel, at Fosforescens kunde fremkaldes for en meget kort Tid i en stor Mængde Legemer, navnlig i Jordarterne, de alkaliske Jordarter og Alkalierne, samt alle disses Salte. Det Apparat, «Fosforoskopet», som han benyttede til sine Forsøg, bestod af en indvendig sværtet cylindrisk Kasse, i hvis Bund der var 12*