Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse
Forfatter: L. Lorenz
År: 1876
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 190
UDK: 535 Lor TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000077
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
183
Sammensætning, og det reduceres først i Lyset, naar der er
andre Stoffer tilstede, som kunne forbinde sig med det udskilte
Jod. Forskjellige organiske Stoffer, som Albumin og Gelatine,
befordre Lysets Virkning paa disse Sølvforbindelser og modi-
ficere Farverne, hvorimod Virkningen i Almindelighed svækkes
ved Tilstedeværelsen af Syrer. Af stor Betydning i Fotografien
er tillige en anden, ikke kemisk, men fysisk Virkning af
Lyset paa Sølvhaloiderne, idet disse, udsatte en kort Tid for
Lyset, erholde og i nogen Tid bevare den Egenskab at til-
trække Sølvpartikler i det Øjeblik, disse udskilles.
Af de forskjellige Farvestraaler i Solspektret er det i
Reglen de mest brydbare, navnlig de violette og de usynlige
ultra-violette Straaler, som have de stærkeste kemiske Virk-
ninger, hvorfor man ogsaa har kunnet tage fotografiske Billeder
af de mørke Linier i den usynlige Del af Solspektret. Man
kan imidlertid ikke mere, saaledes som man tidligere har gjort
det, betragte de mere brydbare Straaler som de egentlige «ke-
miske Straaler», efter at Vogel har vist, at ogsaa de røde,
gule og grønne Straaler kunne blive fotografisk virksomme,
naar man til Sølvsaltene sætter en ringe Mængde af Farve-
stoffer, som absorbere disse Straaler.
Det er overhovedet kim for saa vidt, Lyset absorberes af
Legemerne, at det har nogen Virkning paa dem. Fluorescens,
Fosforescens, kemiske og fysiske Forandringer ere saaledes
særlige Virkninger af enkelte Stoffers Absorbtion af Lyset.
Ogsaa Legemernes Opvarmning ved Lysstraalerne er en
Virkning og tilmed en for alle Legemer almindelig Virkning af
Absorbtionen.
Legemernes Brydiiiugsforhold. Naar der ikke stilles store
Fordringer til Nøjagtigheden, kunne Legemernes Brydnings-
forhold bestemmes paa mange Maader, f. Ex. af Grænsevinklen
for den fuldstændige Tilbagekastning eller af Polarisationsvinklen,
men til nøjagtige Maalinger have kim to Methoder vist sig