Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse
Forfatter: L. Lorenz
År: 1876
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 190
UDK: 535 Lor TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000077
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
184
anvendelige, af hvilke den ene grunder sig paa Lovene for
Lysets Brydning i et Prisme, den anden paa Lysets In-
terferens.
Den første Methode kan anvendes paa alle gjennemsigtige
Legemer. Er Legemet fast, tildannes det i Form af et Prisme,
hvis brydende Vinkel maa være mindre end det dobbelte af
Grænsevinklen for den fuldstændige Tilbagekastning (se S. 44).
Et draabeflydende Legeme indesluttes i et hult Glasprisme, hvis
Sider bestaa af planparallele Glasplader. Det Meyerstein’ske Hul-
prisme er saaledes et massivt Prisme af sort Glas med en større
cylindrisk Gjennemboring vinkelret paa den brydende Vinkels
Halveringsplan, hvilken Gjennemboring lukkes med planparallele
Glasplader. Vædsken hældes fra oven i det hule Rum gjennem
en anden mindre Gjennemboring, som tillige tjener til Op-
tagelsen af et Thermometer under Forsøgene. Til Luftarter
har man benyttet Hulprismer i Form af Rør med meget skraat
afskaarne Endeflader og lukkede med planparallele Glasplader.
Maalingerne udføres med et Spektrometer (en «optisk
Theodolit»), som bestaar af en inddelt Horisontalkreds og en
excentrisk Kikkert, begge bevægelige om den samme vertikale
Axe. Kikkerten er rettet mod denne Axe og kan tillige om-
drejes i en vertikal Plan. Prismet anbringes paa et med
Stilleskruer forsynet Bord i Kredsens Midte, hvilket Bord lige-
ledes kan omdrejes om Apparatets vertikale Axe og under-
tiden (som i Meyerstein’s Spektrometer) er forsynet med
en mindre Delekreds til Maaling af Prismets Omdrejning.
Aflæsningerne paa Delekredsene udføres ved faststaaende
Nonier eller ved faste «Aflæsningsmikroskoper», hvis Traad-
kors indstilles paa den nærmeste Inddeling af Kredsen ved
Hjælp af en Mikrometerskrue, som forskyder hele Okularet.
Endelig er et horisontalt, mod Kredsens Midte rettet, Kollima-
torrør med vertikal Spalte anbragt enten uden for Apparatet
eller befæstet til en fast Arm paa Apparatets Stativ.