Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

184 anvendelige, af hvilke den ene grunder sig paa Lovene for Lysets Brydning i et Prisme, den anden paa Lysets In- terferens. Den første Methode kan anvendes paa alle gjennemsigtige Legemer. Er Legemet fast, tildannes det i Form af et Prisme, hvis brydende Vinkel maa være mindre end det dobbelte af Grænsevinklen for den fuldstændige Tilbagekastning (se S. 44). Et draabeflydende Legeme indesluttes i et hult Glasprisme, hvis Sider bestaa af planparallele Glasplader. Det Meyerstein’ske Hul- prisme er saaledes et massivt Prisme af sort Glas med en større cylindrisk Gjennemboring vinkelret paa den brydende Vinkels Halveringsplan, hvilken Gjennemboring lukkes med planparallele Glasplader. Vædsken hældes fra oven i det hule Rum gjennem en anden mindre Gjennemboring, som tillige tjener til Op- tagelsen af et Thermometer under Forsøgene. Til Luftarter har man benyttet Hulprismer i Form af Rør med meget skraat afskaarne Endeflader og lukkede med planparallele Glasplader. Maalingerne udføres med et Spektrometer (en «optisk Theodolit»), som bestaar af en inddelt Horisontalkreds og en excentrisk Kikkert, begge bevægelige om den samme vertikale Axe. Kikkerten er rettet mod denne Axe og kan tillige om- drejes i en vertikal Plan. Prismet anbringes paa et med Stilleskruer forsynet Bord i Kredsens Midte, hvilket Bord lige- ledes kan omdrejes om Apparatets vertikale Axe og under- tiden (som i Meyerstein’s Spektrometer) er forsynet med en mindre Delekreds til Maaling af Prismets Omdrejning. Aflæsningerne paa Delekredsene udføres ved faststaaende Nonier eller ved faste «Aflæsningsmikroskoper», hvis Traad- kors indstilles paa den nærmeste Inddeling af Kredsen ved Hjælp af en Mikrometerskrue, som forskyder hele Okularet. Endelig er et horisontalt, mod Kredsens Midte rettet, Kollima- torrør med vertikal Spalte anbragt enten uden for Apparatet eller befæstet til en fast Arm paa Apparatets Stativ.