Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

18 spejle sig i et andet Spejl, hvilket Spejlbillede atter kan spejle sig i det første Spejl og saaledes videre. Men det rnaa be- mærkes, at et Billede lige saa vel som et Objekt maa befinde sig foran den spejlende Flade eller dennes Forlængelse, for at Spejlbilledet skal kunne danne sig. Kun den virkelige Gjenstand kan være foran begge Spejlflader, ethvert af Bil- lederne vil komme bag ved mindst en af Spejlfladerne, og Billeddannelsen hører op med de Billeder, som falde bag ved dem begge. Billederne af en Gjenstand naar de ere fremkomne ved et Fig. 8. ere symmetriske med denne, ulige Antal Tilbagekastninger, men ved et lige Antal ere de kongruente med den. Hos- staaende Figur viser Bille- derne af et Lys imellem to Planspejle, AC og BC, som danne en Vinkel paa 45° med hinanden. Ved en enkelt Tilbagekastning fremkomme de to Billeder i ACB' og A'CB, disse have atter hvert et Spejlbillede henholdsvis i A'CB'" og A'"CB', disse et nyt, svarende til en tredobbelt Tilbagekastning, i de paa- følgende to Vinkler, og endelig falde Billederne af de to sidste sammen til et indenfor den Vinkel, som dannes af Spejlfladernes Forlængelser. Her standser Billeddannelsen, da Billedet nu er bag ved begge Spejlfladerne. Antallet af Billeder tillige med Gjenstanden er her 8, og det vil almindelig være n, naar den Vinkel, de to Spejle danne, gaar nøjagtig n Gange op i 360°, og n er et lige Tal. Gjør man derimod Vinklen enten lidt større eller lidt mindre, saa falde de to Bilieder, hvormed Hækken slutter, ikke længere sammen til et, og disse to Bil- leder forsvinde dernæst, naar Vinklen yderligere forøges. To