Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

19 parallele Spejle give et ubegrænset Antal Billeder af en Gjen- stand imellem de to modvendte spejlende Flader, men dels af- hænger det her som altid af Øjets Stilling, hvor mange af Bil- lederne man vil kunne se, dels ville ogsaa Billedernes Klarhed og tilsyneladende Størrelse aftage for hver ny Tilbagekastning. Lysstraaler, som udgaa fra et Straalepunkt og kastes til- bage, fra en spejlende krum Flade, have kun i ganske sær- lige Tilfælde et virkeligt eller indbildt Foreningspunkt. Dette finder nemlig alene Sted ved Tilbagekastningen fra Omdrej- ningsfladerne af en af Keglesnitslinierne, og kun naar Straale- punktet befinder sig i et af Fladens to Brøndpunkter, som her blive konjugerede Foreningspunkter. For Kuglen falde disse to Punkter sammen lil e t i Kuglens Centrum, for Paraboloiden maa det ene Brændpunkt tænkes i Axen i uendelig stor Afstand. I Praxis forlanger man imidlertid ikke denne fuldkommen nøjagtige Forening af Straalerne, og man kan derfor benytte spejlende krumme Flader af de nævnte Former ogsaa til Billeddannelse* af anderledes beliggende Straalepunkter, dog er det især Kuglespejlene, hvis Forfærdigelse ikke frembyder saa store Vanskeligheder, der have den største Anvendelse. Vi ville først betragte Tilbagekastningen af en meget tynd Straalekegle fra et Hulspejl, hvis indvendig blanke Flade danner en Del af en Kugle- flade. En Lysstraale S AB fra Straalepunktet 8 træffer Hul- spejlet i B, hvor den med Ind- faldsloddet, som her er en til B dragen Radius, danner Ind- faldsvinklen i. Den kastes herfra tilbage til C efter den bekjendte Lov, som giver Buen AB = BC. En anden Straale fra 8 i samme Indfaldsplan, SA‘B‘, kastes tilbage til C', idet Buen A‘B* = IB C‘. 2*