Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse
Forfatter: L. Lorenz
År: 1876
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 190
UDK: 535 Lor TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000077
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
21
hvorefter findes
1 i 1 _ 2 cos i
a f' r ‘
Alle de i den tynde Straalekegle indeholdte Straaler ville
nu hverken i F eller F‘ forene sig til et Punkt, men de ville
her skjære hverandre i to smaa Linier, som i F er vinkelret
paa Indfaldsplanen og i F* ligger i Centrallinien. Disse to
smaa Linier ere altsaa Hulspejlets to optiske Billeder af Straale-
punktet, naar en tynd Straalekegle fra dette falder paa Spejlet.
Naar denne Straalekegle ligger i Centrallinien, falde de to
Billeder sammen til et og gaa over til at blive et i Central-
linien beliggende Punkt. I dette Tilfælde er nemlig i = 0,
hvorved de to Ligninger (1) og (2) give f = /' og
1 + 1=.-. (3)
a f r
Betegnes | r ved p, kan denne Ligning ogsaa skrives
Følgende Værdier af a og f ville altsaa svare til hinanden
a — co f = P
a = 2p f — 2P
a = p f —
a < p f negativ
Heraf ses, at Billedet af et uendelig fjærnt Straalepunkt
ligger midt imellem Spejlet og Centrum. Dette Punkt kaldes
Brændpunktet og dets Afstand fra Spejlet Brændvidden (p).
Til et Punkt imellem Brændpunktet og Centret svarer et kon-
jugeret Foreningspunkt i Centrallinien udenfor Centret, og et
Straalepunkt indenfor Brændpunktet har et indbildt Forenings-
punkt bag Spejlet. Disse sidste to Punkter, som jeg vil be-
tegne henholdsvis med A og kunne ogsaa betragtes som
konjugerede, idet man nemlig kan lade en Kegle af konver-
gerende Straaler falde paa Spejlet. Er da denne Kegles Top-