Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

25 Fig. 12. bringer man en i en Halvcirkel bøjet blank Staalfjeder paa et Brædt og bolder dens hule Side mod Solen, vil man saaledes se den epicykloidiske Brændlinie paa Brædtet. Derimod mangler Brændlinien i Hovedaxen, fordi den spejlende Flade her er cylindrisk og ikke kugleformet. Iagttages Brændlinier umiddelbart med Øjet, ses altid kun smaa Stykker af dem ad Gangen, fordi det kun er tynde Straalekegler, som træde ind i vore Øjne; de virtuelle Brændlinier have derfor heller ikke den Interesse som de reelle. Ved Hulspejle med en mindre Centrivinkel eller «Äab- ning» (Z POQ, Fig. 12) redu- ceres Brændfladens Størrelse betydelig. I Figuren er CF den epicykloidiske Brændlinie for de parallel med Hovedaxen ind- faldende Straaler og CF' den axiale. Denne sidste kaldes Hulspejlets L æ n g d e af v i g e 1 s e, som, naar Z POM betegnes ved er nærmere bestemt ved Holder man en lille Skjærm vinkelret paa Hovedaxen i C, saa ses her en cirkelrund Lysplet med stærkt helyst Centrum og med hurtig aftagende Klarhed henimod Periferien. Denne Lysplets Radius CD kaldes Spejlets Side afvig else og er lige stor med CF'. tg 2 i. For en lille Aabning er altsaa til- nærmelsesvis Længdeafvigelsen {ri2 og Sideafvigelsen ^h3. Er f. Ex. Hulspejlets Diameter 0,ml og Kuglefladens Radius lra, saa er tilnærmelsesvis i =■• 0,05, Længdeafvigelsen 0mm,625 og Sideafvigelsen kun Omm,0625. Naar Skjærmen rykkes nærmere henimod Spejlet, saa af- tager i Begyndelsen Lyspletten i Størrelse, men foruden det