Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

Forfatter: L. Lorenz

År: 1876

Forlag: C.A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 190

UDK: 535 Lor TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000077

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 204 Forrige Næste
26 stærkt belyste Centrum ses nu tillige en klar Lys ring, som voxer og i E smelter sammen med Lysplettens Periferi. Her har det projicerede Billede sin mindste Størrelse, men da dette Billede bestaar af et Punkt og en stærkt belyst Cirkellinie, adskilte ved et svagere belyst Rum, medens det i C alene be- staar af et stærkt belyst Punkt, omgivet af en langt svagere belyst Lysplet, saa maa dette sidste Billede vistnok rettest be- tragtes som det skarpeste. Af disse Resultater fremgaar det, at et Hulspejl maa have en temmelig' lille Aabning for at kunne frembringe nogenlunde skarpe projicerede Billeder. Idet vi nu skulle gaa over til Billeddannelsen af større lysende Gj en stande, ville vi derfor i Beregningen forudsætte Hulspejlet saa lille, at de til ethvert Straalepunkt svarende tilbagekastede Straaler kunne betragtes som et tyndt Straalebundt, der, som vi have set, frembringer to smaa lineære Billeder af Punktet. Af disse to Billeder vil man efter Omstændighederne snart kunne foretrække det ene, snart det andet, vi ville imidlertid her indskrænke os til Be- regningen af det Billede af Gjenstanden, som for hvert Straale- punkt ligger i dettes Centrallinie. Det andet Billede ligger da altid, naar det er reelt, nærmere ved Spejlet end dette. For et Straalepunkt A vil det søgte Billede ligge i Skjæ- ringen af Centrallinien AOA' og den tilbagekastede Straale MBA'. Dette Straalepunkt A ville vi tænke os tilhørende en belyst plan Gjenstand i en paa Hovedaxen vinkelret Plan ACB;