Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

danne en større Vinkel med Axen eller træffe Linsen i en større Afstand fra Axen. Vi ville nu ogsaa tage disse Om- stændigheder med i Betragtning. Lader man et Bundt Solstraaler falde paa en Samlelinse, og opfanges den brudte Straalekegle paa en Skjærm, vil man, naar Skjærmen holdes indenfor den Afstand, hvor Solbilledet viser sig mindst, se en blaalig Lysplet omgivet af en rød Rand, og, naar Skjærmen Hyttes længere bort fra Linsen, en rødlig Lysplet med blaa-violet Rand. Det indses let, at dette er en Følge af de forskjellige Farvers ulige Brydning, idet de violette Slraaler brydes mest og faa den korteste Brændvidde, de røde mindst og faa den længste Brændvidde. Forskjellen imellem disse to Brændvidder kaldes den kromatiske Længdeafvigelse. Da man saaledcs ved Linser eller Systemer af Linser i Almindelighed maa faa farvede og utydelige Billeder af alle Gjenstande, som udsende sammensat farvede Straaler, bliver det af Vigtighed at kunne træffe en saadan Kombination af Linserne, at denne Fejl undgaas. Et fuldkommen akromatisk System af Linser vilde være et saadant, hvis Hovedbrændvidde og to Hovedplaner vare de samme for alle Farvestraaler. I Praxis vil det dog i Reglen være tilstrækkeligt, naar dette er Tilfældet for to Farver, f. Ex. rødt og violet, og kan man til- med betragte hele Systemets Tykkelse som forsvindende lille, saa reduceres de tre Betingelser til den ene, de to Brænd- vidders Ligestorlied. Med denne sidste Forudsætning er for en enkelt Linse d = 0 , /ix = 0 , Id! = 0 , saa at altsaa de to Hovedplaner falde sammen med Linsen, og dennes Hovedbrændvidde vil da ifølge (11) være bestemt ved Kan tillige i ct System af to Linser disses Afstand betragtes som forsvindende lille, saa er der ligeledes kun en Hoved-