Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

69 indesluttes imellem meget tynde Glasplader, er anbragt paa Bordet B over Aabningen «, og belyses enten fra neden ved Hulspejlet H eller fra oven ved Linsen i, der begge ere be- vægelige om to 4xer. Ved en Plade t med forskjellige Huller kan endelig Belysningen fra neden reguleres. Okularet skal tjene som Lupe til Forstørring af det af Objektivet dannede reelle Billede. Da imidlertid dette Billede dannes af meget tynde Straalekegler, kan man benytte denne Omstændighed til at konstruere et særegent Okular, som er langt fordelagtigere end den sædvanlige Lupe. Dette Huyg- hens’ske (Campani’ske eller negative) sammensatte Okular, som er det, der mest bruges til Mikroskoper, bestaar af to plan-konvexe Linser, hvis plane Den første og største af disse, «Kol- lektivlinsen» 7C, optager de tynde Straalekegler fra Objektivet, der skulde danne Billedet A'B', og sen- der dem til Okularet o, som yder- ligere forener dem alle inden for en meget lille Flade, der falder inden for det i O anbragte Øjes Pupille. Den venstre Side af Figuren viser Bryd- ningen af en enkelt Straale aA* i de to farvede Straaler ar og av. Den første af disse, som brydes mindst i Kollektivlinsen, træffer Okularets Kugleflade under en større Indfaldsvinkel, end den anden Straale, og brydes af den Grund her mere end denne. Ved Beregning findes, Flader vende mod Øjet. Fig. 32. at de to Straaler ville træde parallele ud af Okularet og altsaa i Forbindelse med de andre Farver forenes i Øjet O til hvidt Lys, naar de to Linsers Afstand gjøres noget mindre end den halve Sum af deres Brændvidder.