Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

70 Til højre i Figuren er vist Brydningen af den meget tynde Straalekegle bB'b4, hvori Lyset nu tænkes enkeltfarvet. Af de to brudte Straaler b4c4 og be, som krydse hinanden i B“, faar den første ved Brydningen i Kollektivlinsen en mindre sfærisk Afvigelse end den anden, fordi den er nærmere Linsens Axe, hvorimod den ved Brydningen i Okularet faar den største sfæriske Afvigelse. I)e til samme Straalepunkt hø- rende Straaler ville derfor ved passende Valg og Indstilling af Linserne kunne gjøres parallele eller divergerende, som om de udgik fra et Straalepunkt i uendelig stor eller i den tydelige Synsviddes Afstand. Dette kan ske, naar man i Forbindelse med den ovenfor nævnte Betingelse for et farvefrit Billede vælger Okularets Brændvidde omtrent lig de to Linsers halve Afstand. Kollektivets Brændvidde bliver altsaa noget mindre end det tredobbelte af Okularets Brændvidde, og det af Kol- lektivet dannede (ikke farvefrie) Billede befindet sig omtrent midt imellem de to Linser. Paa dette Sted anbringes en Blænding og ofte et Traadkors af Edderkoppespind eller endnu finere Metaltraad. Mikroskopets Forstørring kan man bestemme ved at anbringe et lille plant (Sømmering’s) Metalspejl, som er mindre end Pupillen, eller et lille totalt reflekterende Prisme, lidt ovenfor Okularet, og iagttage igjennem dette en til Siden i den tydelige Synsvidde opstillet vertikal Maalestok. Samtidig iagt- tages gjennem Mikroskopet Billedet af et Objekt, hvis Størrelse man kjender, f. Ex. et «Glasmikrometer», som er en paa en Glasplade indridset, i meget smaa Dele inddelt Maalestok, og man kan da sammenligne de to Billeder med hinanden. I Reglen ere Mikroskoper forsynede med flere Sæt baade af Objektiver og Okularer med forskjellige Forstørringer, da det ingenlunde altid er hensigtsmæssigt at bruge den stærkeste Forstørring. Man gaar i de største Mikroskoper indtil en For- størring af 1500 Gange, der dog kun meget sjælden benyttes.