Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

7 6 idet nemlig Okularringen i dette Tilfælde bliver lige saa stor som Pupillen. I Virkeligheden gjøres Forstørringen altid større, og Okularringen bliver altsaa mindre end Pupillen. Sættes Pupillens Diameter, der iøvrigt er meget forskjellig, lig 4mm, saa vil f. Ex. Forstørringen af en Kikkert, hvis Objektivs Diameter er 400mm, altsaa kun blive 100 Gange, hvis Billedet skal have samme Klarhed som Gjenstanden. Ved en For- størring derimod af f. Ex. 1000 Gange vil Okularringens Diameter kun blive 0mm,4 eller 10 Gange mindre end Pupillens, og Billedets Klarhed 100 Gange mindre end Gjenstandens. Fixstjernerne ses ved enhver Forstørring kun som lysende Punkter, hvis Glans afhænger af den Lysmængde, de sende til Øjet. Naar altsaa en Kikkerts Forstørring blot er saa stor, at Okularringen er mindre end Pupillen, saa ville alle de Slraaler, der fra en Stjerne falde paa Objektivet, forenes i Øjet, og dens Glans vil ved Kikkerten forøges i samme For- hold, som Objektivet er større end Pupillen. En yderligere Forøgelse af Okularets Forstørring vil altsaa i Virkeligheden ikke forøge Stjernens Glans, dog synes denne indtil en vis Grad større, idet Himmelgrunden, hvorpaa Billedet ses, bliver mørkere ved den stærkere Forstørring. Derimod er en udover den nævnte Grænse dreven Forstørring til Skade ved alle Iagt- tagelser af Gjenstande med større Udstrækning og ringe Klarhed, som f. Ex. Kometer og Stjernetaager. Da man i det første Aarhundrede efter Kikkertens Op- dagelse ikke kjendte akromatiske Linser, søgte man at undgaa Farverne i det af Objektivet dannede Billede ved at formindske denne Linses Brydning og altsaa gjøre dens Brændvidde saa stor som mulig, hvorved tillige opnaaedes en stor Forstørring. Huyghens benyttede endog et Objektiv med 210 Fods Brænd- vidde , hvilket han anbragte i et kort Rør paa Spidsen af en høj Stang. Resultaterne svarede imidlertid ikke til Forventningerne, hvorfor det ogsaa dengang var et betydeligt Fremskridt, da