Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

77 Gregory (1663) opfandt Spejlteleskopet. Dette bestaar af et Rør R med et Hulspejl M i Bunden. Ved Straalernes Fig. 37. Tilbagekastning dannes i a et Billede af Gjenstanden, hvorefter Straalerne opfanges af et lille Hulspejl hvis Brændvidde er noget større end am. Dette Hulspejl indstilles ved Skruen 8 S' saaledes, at Billedet af a falder indenfor det sammensatte Okular O, hvorigjennem Øjet, anbragt bag Blændingen cZ, da ser et retstaaende Billede af Gjenstanden. Cassegrain valgte i Steden for Hulspejlet m et Konvex- spejl m'. som tilbagekastede Straalerne, forinden Billedet a dannedes. Billedet blev her omvendt. Newton anbragte omtrent i m‘ et Planspejl under en Vinkel af 45° med Kikkertens Axe, saaledes at Billedet a dan- nedes ved Rørets Side, hvor Okularet anbragtes vinkelret paa Rørets Axe. Herschel forfærdigede (1789) et Teleskop paa 40 Fods Længde og med et Hulspejl af parabolsk Form, 4 Fod i Dia- meter. Billedet dannedes ved Rørets Munding tæt ved Randen og iagttoges her gjennem Okularet. Herschel opnaaede meget betydelige Resultater med sit Teleskop, som langt overgik Da- tidens Kikkerter, men skjøndt man senere har gjort Dimen- sjonerne endnu større (i Lord Rosse’s Teleskop har saaledes Spejlet 6 Fod i Diameter og en Brændvidde af 54 Fod), og skjøndt man har anvendt endnu større Omhyggelighed paa Forfærdigelsen af Spejlet, kunne disse Teleskoper dog neppe maale sig med de største Kikkerter. Spejlteleskoper af mindre