Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

78 Dimensjoner staa i alle Henseender tilbage for Kikkerter af samme Størrelse. Lysets Hastighed. Efter at man paa flere Maader forgjæves havde søgt at bestemme Lysets Hastighed, lykkedes det endelig Ole Rømer (1675) at paavise et Fænomen paa Himmelen, som kunde tjene dertil. Af fleraarige Iagttagelser (fra 1670), som han i Forbindelse med Cassini havde anstillet over Ju- piterdrabanternes Formørkelser, fremgik der betydelige Uregelmæssigheder i disse Drabanters Baner, hvoraf Rømer troede at kunne forklare nogle, i det mindste i den første Drabants Bane, ved at antage, at Lyset behøvede en kjendelig Tid for at naa til os. Det viste sig nemlig, at Omløbstiden af denne Drabant (omtrent 42| Time) stod i Forbindelse n^ed Jordens egen Bevægelse, saaledes at den i Reglen var størst, naar Jorden i sin Bane fjærnede sig fra Planeten, mindst naar den nærmede sig til den. Beregner man derfor med den af mange Iagttagelser fundne Middelværdi af Omløbstiden Ind- trædelsen af en Formørkelse fra den Tid, da Jupiter og Solen ere i Opposition, indtil de omtrent et halvt Aar senere ere i Konjunktion, saa viser det sig, at Formørkelsen indtræder en kjendelig Tid senere end beregnet, og Rømer forklarede da denne Forsinkelse derved, at Lyset i det sidste Tilfælde var gaaet en længere Vej, nemlig igjennem hele Jordbanens Dia- meter, inden det naaede Jorden. En nøjagtig Bestemmelse af denne Forsinkelse kunde endnu ikke udledes af Rømers Iagt- tagelser, men senere har Delambre af over tusinde Formør- kelser fundet Tidsforskellen lig 986,4 Sekunder eller omtrent 16| Minut, Gaa vi ud herfra, og betegnes Jordbanens Diameter ved 7), saa vil altsaa Lysets Hastighed i Verdensrummet være ,l~ w = 0’0010M7Z- I” En anden Methode til Bestemmelsen af Lysets Hastighed fandt Bradley (17-27) ved Opdagelsen af Fixstjernernes Ab er-