Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

79 Bevægelse om Solen. ■i’ 4 Fig. 38. store Axe var na ration. Ved fleraarige Iagttagelser af forskjellige Fixstjerner havde Bradley søgt at bestemme deres Afstande fra Jorden, idet han undersøgte, hvilke Forandringer deres Sted paa Himlen var underkastet under Jordens Gjennemløb Jorden Punkterne 1,2, 3, 4, maatte en Stjerne 8 ses henholdsvis i Retning mod 1', 2', 3', 4', og den maatte saaledes beskrive en Bane paa Himlen, som i tilsyneladende Størrelse og Form var ganske den samme som Jordbanen, set fra Sjernen. Da Jordbanen tilnær- melsesvis er en Cirkel, maatte saaledes en Stjerne i Ekliptikas Pol beskrive en lille Cirkel, en Stjerne i Ekliptika selv derimod en ret Linie og en Stjerne paa ethvert andet Sted en Ellipse, hvis med Ekliptika, og hvis lille Axe var proportional med Sinus af Stjernens Brede. Iagttagelserne viste nu, at Fixstjernerne virkelig beskrev saadanne Baner, men Ellipsens store Halvaxe var lige stor for dem alle, nemlig 20",25, hvoraf vilde følge, at alle Stjernerne maatte have den samme Afstand fra Solen. Hertil kom, at naar Jorden var i 1 (Fig. 38), saa saas Stjernen ikke i 1', men i 4', osv., bestandig forskudt fra sin virkelige Stil- ling i Retning af Jordens Bevægelse. Størrelsen af denne Forskydning var proportional med Hastigheden af Jordens Bevægelse, projiceret paa en paa Lysstraalerne vinkelret Plan, hvorved Stjernens tilsyneladende Bane blev den samme, som ovenfor er beskrevet. Bradley forklarede denne «Aberration» af Jordens Be- vægelse. Tænke vi os, at en Lysstraale, hvis Retning i Rummet er AB. og hvis Hastighed er Æ, træffer et Legeme, som be- væger sig vinkelret paa Lysstraalen med Hastigheden h, og antages, at Lysstraalens Retning forbliver upaavirket af Lege-