Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

A B Fig. 39. Den af Jorden mets Bevægelse, saa vil Lyset i et givet Øjeblik træffe et Punkt m i det bevægede Legeme og dernæst, efter at Lyset har tilbagelagt Vejen mm' x , et andet Punkt som paa samme Tid har tilbagelagt Vejen m1m'1. Lysstraalens relative Ret- ning i Forhold til Legemet vil altsaa være og Straalepunktet vil fra m\ ses i Retningen m\altsaa forskudt i Retning af Legemets Bevægelse. Be- tegnes denne tilsyneladende Forskydning ved Vinklen a, saa ses det, at man vil have h = ZZtg a . (2) i et Aar eller 3 6 5,26.86400 Sekunder gjen- nemløbne Vej er nD, naar I) er Jordbanens Diameter, hvoraf dens Hastighed h findes udtrykt ved 7 = _______________________________ 365,26.86400 ’ og ifølge Bradley var Aberrationskonstanten a eller Ellipsens store Halvaxe lig 20",25. Heraf findes Æ = 0,001014 D, (3) altsaa ganske den samme Værdi, som ovenfor er fundet. Ifølge Struve er a — 20",445, hvorved H vilde blive omtrent 1 Procent mindre. Den store Overensstemmelse imellem de af Jupitermaanens Formørkelser og af Aberrationen udledede Værdier for Lysets Hastighed maa dog ikke tillægges en altfor stor Vægt. Den første Bestemmelse er usikker paa Grund af Perturbationerne, der for Jupiters Maaner ere saa store, at man endog slet ikke har kunnet bestemme Lysets Hastighed af de tre andre Maaners Bevægelser, og Bestemmelsen ved Hjælp af Aberrationen er usikker af theoretiske Grunde. Da nemlig, som senere nær- mere vil blive paavist, Lysets Hastighed er forskjellig i de