Om Cirklens Kvadratur
Forfatter: A.S. Guldberg
År: 1873
Forlag: Thielens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 29
UDK: 513
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
CIRKELENS KVADRATUR.
15
Tærning. Disse tre Opgaver ere i en vis Forstand ikke
særdeles vanskelige at løse, men de ligge dog alle udenfor
den elementære Geometris Omraade og have derfor givet
Anledning til megen Misforstaaelse. De Instrumenter,
som anvendes i den elementære Geometri, og som efter
gammel Vedtægt alene tillades at benyttes, ere Linealen
og Passeren, og, hvad mere er, Linealen maa kun bruges
til at optrække Linier mellem to Punkter, der enten ere
givne eller fundne ved Konstruktion. Paa Grund af denne
indskrænkede Brug af mekaniske Hjælpemidler kan den
elementære Geometri alene løse Opgaver, der ligge indenfor
et snævert Gebet. Rigtignok kunne Opgaverne varieres
paa uendelig mange forskjellige Maader, saa at der ingen
Ende er paa de mange Opgaver, den elementære Geometri
løser; men ved nøjere Undersøgelse viser det sig, at de
alle kunne henføres til visse bestemte Grupper. Det er
den store Descartes's (Cartesius) Opdagelse af den ana-
lytiske Geometri, der først har sat os i Stand til saaledes
at gruppere de forskjellige geometriske Opgaver. Descartes
viste nemlig, at enhver geometrisk Opgave kunde løses
ved Hjælp af en tilsvarende arithmetisk, der igjen frem-
stillede sig som en saakaldet Ligning, der maatte løses.
Descartes's Geometri lærer os, at enhver geometrisk Op-
gave, der under arithmetisk Form viser sig som en alge-
braisk Ligning af 1ste eller 2den Grad, henhører under
den elementære Geometris Omraade og stedse kan løses
ved Hjælp af Passer og LineaJ. Men i det Øjeblik
Ligningen overskrider 2den Grad eller bliver, hvad man
kalder transcendent, er det umuligt at løse den ved
de nævnte Hjælpemidler; den henhører da under den
Fra Videnskabens Verden. 2. 2 (61)