Om Cirklens Kvadratur

CIRKELENS KVADRATUR. 17 det er ogsaa først paa et noget mere fremskredet Stand- punkt, man tilfalde kan forstaa Sagen rigtig klart og tydeligt. Ikke desto mindre ville vi forsøge, saa vidt det lader sig gjøre paa en populær og almenfattelig Maade, lier at fremstille den Løsning af Cirkelens Kvadratur, som er os given af Platons Elev Dinostratos ved Hjælp af Kvadratricen, for om muligt derved at sprede noget af det Mørke, som for de fleste hviler over dette berømte Problem. Tager man en Passer, fæster den ene Spids i Papiret og drejer Passeren rundt, saa beskriver det andet Ben, hvortil er fæstet en Blyant eller en Ridsefjer, den Figur, som vi kalde en Cirkel (se Fig. 1.). Det faste Punkt, hvori Passerspidsen stod under Omdrejningen, kaldes Cirkelens Cen- trum, den beskrevne krumme Linie Cirkel- linien eller Periferien, og den Del af Planet, som indesluttes og be- grænses af den krummeLinie, benævnes Cirkelfladen eller Cirkelen. For øvrigt benyttes hyppig Ordet Cirkel i Flæng om Cirkellinien og Cirkelfladen. Den ejendommelige Egenskab, som adskiller Cirkelen fra enhver anden geometrisk Figur, er, at et hvilket som helst Punkt i Cirkellinien staar lige langt fra Centrum. Dette følger umiddelbart af den Maade, hvorpaa Cirkelen konstrueres ved Passeren. Drager man en ret Linie Cl) 2* (63)