Stofskifte Ved Psykisk Arbejde
Experimentale Undersøgelser Udførte Paa Universitetets Psykofysiske Laboratorium

Tidligere Undersøgelser. Forinden vi gaar over til nærmere Beskrivelse af egne Forsøg, skulle vi kort referere de vigligste af Andre udførte Arbejder vedrørende samme Opgave. En Afhandling af Lavoisier fra 1789 (Oeuvres de Lavoisier, II pag. 697. Paris MDCCCLXII) indeholder følgende Passus: „On pent connaitre, par exe ni pie, å combien de livres en poids répondent les efforts d’un homme qui recite un discours, d’un musicien qui joue d’un instrument. On pourrait meine evaluer ce qu’il y a de mécanique dans le travail du philosophe qui réfléchit, de l’honnne de lettres qui écril, du musicien qui compose.“ Lavoisier har her i Forslaaelsen af sine Opdagelsers vidtrækkende Betydning søgt at paapege disses mulige Gyldighed ogsaa paa Omraader, der saaledes som Hjerneprocesserne dengang endnu ikke vare inddragne under experimental Under- søgelse, og han rejste derved i al sin Simpelhed det Spørgsmaal, som 100 Aar efter endnu ikke havde fundet sin Besvarelse. Senere har, saavidt vides, fransk Viden- skab ikke beskæftiget sig med denne Opgave, men Traditionen fra Lavoisier’s Tid har holdt sig levende, saaledes at man endnu hos Richet (Dictionnaire de physio- logic, III pag. 40. Paris 1898) finder følgende: „J’ai done pu, en m’appuyant de l’aulorité de Lavoisier, soutenir contre A. Gautier que le travail psychique est sans doute une des formes de l’éner- gie, ainsi que Ie travail mécanique; car toutes les experiences semblent bien prouver qu’å une certaine cfuantité de travail psychique répond une certaine quantité d’énergie chimique dégagée, comme le demontrent les accroissements des combustions chimiques et le dégagement de chaleur.“ Det første betydeligere experimentale Arbejde, man finder, er udført af Speck og offentliggjort i hans Bog: „Physiologie des menschlichen Alhmens“ Leipzig 1892. Som litlen antyder, er Speck’s Arbejde af ren fysiologisk Natur, og de deri forekommende psykologiske Undersøgelser ere nærmest al opfatte som en sup- plerende Forsøgsrække. Forsøgene udførtes ved at opsamle Exspirationsluften fra Forsøgspersonen i Spirometre og ved Analyse at bestemme Luftens Sammensætning. Hvert Forsøg delles i to 1 eiiodei,en Hvileperiode,i hvilken Forsøgspersonen sad fuldstændig rolig, og