Stofskifte Ved Psykisk Arbejde
Experimentale Undersøgelser Udførte Paa Universitetets Psykofysiske Laboratorium

7 en Periode, i hvilken det psykiske Arbejde blev udført. For hver Periode be- stemtes Iltoptagelsen og Kulsyreudskillelsen pr. Tidsenhed, og Differensen mellem Bestemmelserne for hver to Perioder indenfor samme Forsøg skulde da give Stig- ningen i Iltoptagelsen og Kulsyreudskillelsen som Følge af det psykiske Arbejde. Ved denne Fremgangsmaade begik Speck den ikke uvæsentlige Fejl for hvert Forsøg kun at medtage en enkelt Hvileperiode, enten før eller efter Arbejdsperi- oden, samt endvidere at lade de to Perioder være adskilte ved et Tidsrum, i hvil- kel Forsøget var afbrudt. Ved Forsøg som disse, hvor de maalte Differenser ere relativt smaa, maa man nødvendigvis foretage to Hvilebestemmelser, en før og en efter det psykiske Arbejde, samt lade alle 3 Perioder forløbe uden Afbrydelse; om den nærmere Begrundelse heraf se senere. Med denne sin omtalte Forsøgsanord- gennemførte Speck to Forsøgsrækker. I første Række, hvor Speck selv var Forsøgsperson, benyttedes som psykisk Arbejde Læsning af videnskabelig Lekture, Nedskrivning af et Resumé af et Forsøg, Løsning af lette Ligninger samt en enkelt let geometrisk Opgave. Forsøgsrækken udviste som Resultat en tydelig udtalt Stigning af Iltoptagelsen og af Kulsyreudskillelsen under Arbejdsperioden, eller med Speck’s egne Ord: „Die in Tabelle 47 mitgetheilten Zahlen dieser Versuche ergeben im Einzelnen wie in ihrem Mittel das ganz bestimmte Resultat, dass CO2-Ausschei- dung und O2-Aufnahme bei geistiger Thätigkeit deutlich vermehrt sind.“ Delle Resultat afkræfter Speck umiddelbart efter, idet han meget rigtigt gør opmærksom paa, at Stigningen helt eller delvis kan skyldes Skrivebevægelser under Regneforsøgene, ubekvemme Stillinger som Følge af Vanskeligheden ved at læse i en Bog, naar man har Respirationsrøret i Munden, etc. For at afgøre, hvor meget disse Forhold have at betyde, udførte Speck under to af Hvileperioderne Ski ivebevægelser, som efter lians Skøn havde samme Omfang som under de til- svarende Arbejdsperioder, og fandt da ud fra disse to Forsøg, at psykisk Arbejde ikke medførte nogen nævneværdig Stigning af Stofskiftet. En saadan experimental Bevisførelse kan imidlertid ikke anses for fyldestgørende; et subjektivt Skøn om, hvorvidt man i to Perioder har udført samme mekaniske Arbejde, er for løst et Gi undlag til, at man derudfra kan algøre hele dette Spørgsmaal. I den anden Foisøgsiække, der udførtes med en ny Forsøgsperson, foretoges 5 Forsøg med psy- kisk Arbejde, og af disse udførtes de 3 første med staaende Forsøgsperson, de 2 sidste med Forsøgspersonen siddende. Til psykisk Arbejde valgtes Læsning i Ho- mer, Xenophon og Cæsar. Resultatet af de første 4 Forsøg var det samme som i første Forsøgsrække, en Stigning i Stofskiftet under Arbejdsperioden, og Speck’s Forklaring herpaa er ligeledes den samme, nemlig ubekvemme Stillinger, uundgaaelige Muskelbevægelser etc.; derimod gives ingen Forklaring paa det sidste Forsøg 243—244, hvor Stof- skiltet nedsættes, saaledes at Kulsyreudskillelsen forringes med ca. 20 °/o tiltrods for de uundgaaelige Muskelbevægelser. Forklaringen herpaa tør sikkert søges i den, lor samtlige Forsøg, uheldige Forsøgsordning.