I. Chr. Petersens Papirhandel 1845-1920
Forfatter: Knud Bokkenheuser
År: 1920
Forlag: HARALD JENSEN BOGTRYKKERI
Sted: København
Sider: 63
UDK: 061.5(489) Pet
DOI: 10.48563/dtu-0000091
ET MINDESKRIFT I ANLEDNING AF FORRETNINGENS 75-AARS JUBILÆUM
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
12
Kirken kommer i Brand, Admiralgaarden, hele Kvarteret mel-
lem Nikolaj Plads og Holmens Kanal brænder; det begyndte
i »Skipp erb oderne«, som de smaa Gader der hedder, men det
blusser ogsaa saa smaat i »Hvælvingen« og de trange Gader
bagved: Højbrostræde og Store og Lille Færgestræde, som laa,
hvor nu Højbroplads er.
Da gaar det Rædselsbud igennem hele Kvarteret, at Nikolaj
Spir brænder; Kirken er forlængst fortabt. Og medens Klok-
kerne i Taarnet sættes i dyster Bevægelse af Ildens Varme, er
det, som de ringer Død og Undergang over Byen. Og hvem der
forestiller sig et brændende Helvede, ser det her. Over alt Jam-
mer og Elendighed, flygtende Mennesker med Trækvogne, hvor-
paa de fører deres usle reddede Stumper, og hvor man ser hen:
Ild, Ild alle Vegne! Ingen forstaar, hvor det skal ende, og værst
af alle Steder er det ved Hvælvingen; men Walkendorfs gamle
grundmurede Taarn og selve den historiske Hvælving holder.
Da man langt om længe kommer over al denne Ulykke og
Elendighed, ligger der paa Nikolaj Plads og dens Kirkegaard.
kun Sten paa Sten, selve Kirken er nedbrænd! indtil det, vi vil
kalde Stueetagen, der staar endnu nogle Buer, der før var Ind-
fatning til Vinduer; et Par Træer skygger endnu, skønt de er
halvkullede, over Resterne af de gamle Grave. Og hele Køben-
havn græder over Tabet af Nikolaj Kirke og Spiret, det, de
var saa stolte af før; men samtidig føler man sig dog tilfreds
med, at Taarnet har gjort sin By den usigelige Tjeneste at falde
den rigtige Vej*). Det har derved befriet os for de elendigste
Gader, lige fra Højbrostræde og Store og Lille Færgestræde til
Hvælvingen, der er smallere end selveste den nu eksisterende
smalle Ende af Holmensgade. Og der er næppe mange, der
ønsker dette opført igen.
Men Kirken, Spiret og Kirkegaarden! Skal de da ikke sættes
i Stand paa ny? Gamle Biskop Balle drager Byen rundt i sin
Vogn og lader den standse paa offentlige Gader og Pladser.
Saa rejser han sig op, og medens Vinden suser om hans hvide
Paryk — han er vel nok den sidste, der bærer Paryk her
hjemme, — prædiker han Mod ind i det fortvivlede Folk, og
*) Ved Udgravningen af Grunden til den nuværende Ejendom „Hvælvingen“ fandtes det øverste
Stykke af Spiret — dog uden Vindfløjen; det opbevares nu i Nikolaj Kirkebygning.