I. Chr. Petersens Papirhandel 1845-1920

Forfatter: Knud Bokkenheuser

År: 1920

Forlag: HARALD JENSEN BOGTRYKKERI

Sted: København

Sider: 63

UDK: 061.5(489) Pet

DOI: 10.48563/dtu-0000091

ET MINDESKRIFT I ANLEDNING AF FORRETNINGENS 75-AARS JUBILÆUM

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 72 Forrige Næste
12 Kirken kommer i Brand, Admiralgaarden, hele Kvarteret mel- lem Nikolaj Plads og Holmens Kanal brænder; det begyndte i »Skipp erb oderne«, som de smaa Gader der hedder, men det blusser ogsaa saa smaat i »Hvælvingen« og de trange Gader bagved: Højbrostræde og Store og Lille Færgestræde, som laa, hvor nu Højbroplads er. Da gaar det Rædselsbud igennem hele Kvarteret, at Nikolaj Spir brænder; Kirken er forlængst fortabt. Og medens Klok- kerne i Taarnet sættes i dyster Bevægelse af Ildens Varme, er det, som de ringer Død og Undergang over Byen. Og hvem der forestiller sig et brændende Helvede, ser det her. Over alt Jam- mer og Elendighed, flygtende Mennesker med Trækvogne, hvor- paa de fører deres usle reddede Stumper, og hvor man ser hen: Ild, Ild alle Vegne! Ingen forstaar, hvor det skal ende, og værst af alle Steder er det ved Hvælvingen; men Walkendorfs gamle grundmurede Taarn og selve den historiske Hvælving holder. Da man langt om længe kommer over al denne Ulykke og Elendighed, ligger der paa Nikolaj Plads og dens Kirkegaard. kun Sten paa Sten, selve Kirken er nedbrænd! indtil det, vi vil kalde Stueetagen, der staar endnu nogle Buer, der før var Ind- fatning til Vinduer; et Par Træer skygger endnu, skønt de er halvkullede, over Resterne af de gamle Grave. Og hele Køben- havn græder over Tabet af Nikolaj Kirke og Spiret, det, de var saa stolte af før; men samtidig føler man sig dog tilfreds med, at Taarnet har gjort sin By den usigelige Tjeneste at falde den rigtige Vej*). Det har derved befriet os for de elendigste Gader, lige fra Højbrostræde og Store og Lille Færgestræde til Hvælvingen, der er smallere end selveste den nu eksisterende smalle Ende af Holmensgade. Og der er næppe mange, der ønsker dette opført igen. Men Kirken, Spiret og Kirkegaarden! Skal de da ikke sættes i Stand paa ny? Gamle Biskop Balle drager Byen rundt i sin Vogn og lader den standse paa offentlige Gader og Pladser. Saa rejser han sig op, og medens Vinden suser om hans hvide Paryk — han er vel nok den sidste, der bærer Paryk her hjemme, — prædiker han Mod ind i det fortvivlede Folk, og *) Ved Udgravningen af Grunden til den nuværende Ejendom „Hvælvingen“ fandtes det øverste Stykke af Spiret — dog uden Vindfløjen; det opbevares nu i Nikolaj Kirkebygning.