I. Chr. Petersens Papirhandel 1845-1920

26 Læge, Dr. Svitzer, og bad sig fritaget, da han daarlig kunde taale at marchere, og Lægen lovede at indstille ham til Afsked. Min Onkel for- lod ham glad og niere fløj end gik henad Gaden. Hans Soitie blev uhel- digvis iagttaget af Lægen fra Vinduet. Næste Dug blev han kaldt op og betydet, at med et saadant Fodskifte var der ingen Grund til at frilage ham for Tjenesten, som han derpaa til sin Ærgrelse maatte fortsætte, indtil han, 45 Aar gi., fik sin Afsked. I 1840 døde hans Principal Sleenberg, og dennes Svigersøn F. T. Dal- berg, der var 6 Aar ældre og blev Svend lios Steenberg Aaiet løi min Onkel blev Lærling, overtog Forretningen. For en fattig Isenkræmmersvend var der dengang den næsten uover- stigelige Hindring i al blive Laugsinteressent, at han skulde lage Actier til Beløb 1500 Rbd. r. S. i Raadvaddam Fabrik, der ejedes af Isenkram- lauget. — Hans pecunaire Hjælpekilder bestod foruden af den lille Sum, han rimeligvis havde sammensparet af sin Svendeløn, al hans Arvepart efter sin Fader, som han kunde faa forlods udbetalt, dersom han vilde etablere sig. Faderen havde ifølge sine Optegnelser fra sin Broder i Bol- lingsted, rimeligvis som Afdrag paa Arv, efterhaanden modtaget c. 2500 Rbd. r. S. Med disse Penge lagde han Grunden til den lille Kapital, der senere satte ham i Stand til at efterlade c. 600 Rbd. lil hver af sine 9 Børn, hvilket, som han selv skriver, »kun den strengeste Oeconomi har kunnet gjøre muligt«. Allerede i 1841 træfler han sine Dispositioner i følgende charakteristiske Document, der viser hans Tillid til min Onkel, __ og som jeg ikke vil nægte mig at aftrykke in extenso her: Ta XHenneffet faa aldeles er Uvibenbe om Ipor nær fyan er fyans beligt, men at faaban fjebenfart ligefaavel fan ffe tjaftig fom fenbt, faa ørtffebe jeg itibe at træffe en Arangement meb ben Smule (Efterlabenffab faalebes, at det hinde vorbe familien (Sarmlig, og iffe efter min Døb foraarfage Kiv og brætte imellem be Æftcrlabte, Ipilfet (Sub ben lige naabeligen vil forfynbre og forebygge. ZTltn ftbffe Dtllie er derfor denne: § b T>en ubetydelige Kapt. jøfl nmeliøen efterlader miø ønffcr jcø ßcel og fjolben at vorde overbraøet min nu ælbfte Søn Jofy. <Lb. pefeifen, for paa bei Samvittigfyebsfulbefte at Atministerere paa famtlige ben ød» rige families Degne, og r>eb Hetffaffenfyeb og Hebeligfyeb at (Sjøre ben rebe for fper en ß og inbeftaa ben derfor fom redelig ZHanb paa CCroe oa £oøe; og ffal Kapt. forblive famlet faalccnge indtil nyttig Brug bør» mcb fan foretages. § 2. Haar et af børnene fom enbnu iffe er forførget, naønligen iffe Font» men i nogen Dej, feer fø iftanb fil meb vclberaabt f^u at funbe Etablere fig og fyvorneb fyart, etter fyun fyavbe llbfigt derved at faa et Ubfontme,