I. Chr. Petersens Papirhandel 1845-1920

28 retning dér, som kunde faas overdraget. Den eneste Rejse, min Onkel i sit Liv har foretaget, førte imidlertid ikke til noget Resultat. I 1843 er han alter paa Etableringsstien, hvilket fremgaar af to Anbefalinger, der findes blandt hans Papirer. For at se, hvad det deri omtalte Andragende til Magistraten gik ud paa, fik jeg ved Hjælp af del paa Foden angivne Henvisnings Nr. til den paagældende Sag Protocollen (or 1843 frem af Magistrats-Archivet og læste følgende: „3. <£. £. peterfen anholder om 23orgerbrev fom p or c e Hains og „Potte fy a nbier meb Hct Hl af fyartble meb Suffer og £obaf". Ved Sagen findes følgende Paategning: „Slæbes til prøve fom porcellains og pottefyctnbler, Iporfyos fyan be* „tydes, at Tlrtføgningen forøørigt iffe fan bevilges „^rafalbt derefter 23egjærmgen". For at forstaa dette Andragende, er det maaske nødvendigt at minde om, at de fem store Handelslaug: Silke-, Ulden- og Lærredskræmmer Langel, oprettet 1651, Urtekræmmer- og Sukkerbagerlauget, opr. 1693, Vinhandlerlauget, opr. 1694, Hørkræmmerlauget, opr. 1722, Isenkræmmerlauget, opr. 1693 og 1807, hidtil dannede ligesaa mange Fæstninger, omgivne med Privilegiernes Volde, Grave og Palisader, bag hvilke Oldermændene kæmpede drabe- ligt for at forhindre Enhver, der ikke havde »udstaaet« sin Lære- og Svendetid i Lauget og underkastet sig Svende- og Interessentexamen, fra al trænge ind paa deres »zünftige« Enemærker. Over disse længst forældede Privilegiers mindste Detailler vaagede de med Argusøjne, og naar de enevældige Konger trods Laugsartiklerne jævnlig gave Andre Bevillinger til Handel, besværede de sig bittert, men i Reglen forgjæves, derover. I vore Dage, hvor de »daarlige Tider« ofte friste brave Folk til at se surt til Næringsfriheden og kokettere med Laugsvæsenet, bør man læse de gamle Laugsprolocoller. Den smaalige Interessekamp, man her er Vidne til, de Udfald, der fra Laugenes faste Borge foretages mod de enkelte Udenforstaaende, der ofle med stor Dygtighed søge at bryde sig en Bane og al del Nid og den Forfølgelse, som de ere Gjenstand for, danne et betydeligt mørkere Billede end de Skygger, som Nærings- frihedens Ulemper nu kaste paa vor Vej. Det gjaldt om under disse Omstændigheder at skyde Breche i Pri- vilegierne og ved særlig Bevilling opnaa Tilladelse til at handle med enkelte af de Laugene forbeholdte Varesorter, eller ogsaa vælge en fri Næring. Ved Plakat af 1. Nov. 1748 var det f. Ex. tilladt Alle og Enhver at forhandle ostindiske, kinesiske og vestindiske Varer. Paa denne Tilladelse