I. Chr. Petersens Papirhandel 1845-1920

31 hans Enke og Datter, og fra 1848 af J. P. Henrichsen, der 1858 opgav Handelen for at blive Kasserer ved Kjøbenhavns ny Gasværk. Chr. Lipke (1824—1847) nuv. Niels Hemmingsensgade Nr. 4, oprindelig Fuldmægtig ved Ørholm Papirfabrik, havde en ret go.d Fonetning, uag- tet den kun blev drevet med en Karl som eneste Medhjælper. Wilhelm Wanscher, etableret 1833, boede paa Store Kjøbmagergade i Vaisenhusets Gaard (nuværende 44), havde en betydelig Fonetning, navnlig med offentlige Kontorer. I Krigen 1848 havde han lucrative Le- verancer til Hæren, og leverede ogsaa Trykpapir til Adresseavisen*)- Boutikslokalerne vare dengang billige, og sin store Forretning drev han med en Kommis og en Karl. Chr. Steen havde oprindelig Boutik paa Børsen, drev først næsten ude- lukkende Boghandel, dernæst Hjørnet af Pilestræde og Sværtegade 121 • • ) tillige Papirhandel, senere i Kronprindsensgade 8 under Firma Chr. Steen & Søn. B. A. Meyer, først Grosserer 1816—1838, drev senere 1842—64 Papir- handel i Pilestræde 80 og paa Østergade 42, 1., og senest Løvstræde 8 under Firma B. A. Meyer & Sønf). Sally Friedlænder, etableret 1838, havde været Reisende hos B. A. Meyer, boede til sin Død 1869 i Pilestræde nuv. Nr. 35, i den lille Stueboutik med 1 Fag til Gaden, for hvilken man dengang betaile en Leje af 200 Daler aarligt, og begyndte Forretningen med en Lærling, senere Papir- handler C. L. Schneider. Trods delle beskedne Apparat drev han en stor Forretning. Det Kjøbenhavnske Publicum var ikke forvænt med Hensyn til Papir, Skriv- og Tegnemateriale, saalænge det var henvist til al kjøbe disse Ting hos Isen- og Urtekræmmere. De indenlandske Papirer vare i Reg- len lykke og klodsede, og de første Importeure! af fiemmede Papiiei som Ding og Wanscher fandt strax taknemlige og villige Kjøbere. Den ny Forretningsgren blev hilst med Glæde al Publicum som A(hjælp af et »dybtfølt Savn«. Der indførtes saamange nye 1 ing, der vakte Interesse, saaledes Staalpennen, der allerede i Trediverne var bragt i Handelen i England og nu langsomt afløste Fjerpennen. Man kan vanskeligt nu foreslille sig det Besvær, det har været selv at skulle skære sine Penne, særligt byrdefuldt maa det have været for Lærerne, der skulde besørge dette Arbejde for Børnene. I 1832 blev del første Ark Maskinpapir fa- brikeret heri Landet, idet Bremsen paa Strandmøllen fik opstillet den første Papirmaskine. I Halvtredserne indførtes Koiwoluterne; hidtil havde man sammenlagt Brevene og lukket dein med Oblat. Af mindre tekniske Opfindelser kan anføres Numerateuren, der trykker Pagina, som Læi- *) Naar Vognen fra Strandmøllen kom ind med Papiret, holdt den et Øjeblik udenfoi \\ som medgav den en Følgeseddel til Adresseeontoret, og dermed var den Forretning effectueret. »») Ejendommen kaldtes »Fyrtøjet« fordi Steen boede i Stuen og en Vinhandler Staal i Kjælderen. •f) Sønnen, Cand. phil. C. A. Meyer, gjorde sig fortjent ved 1848—49 at indrette Fireskillingssubscrip- tionen, der indbragte betydelige Summer til Invalider og Trængende fra Krigen.