I. Chr. Petersens Papirhandel 1845-1920

35 En tysk Regning fra en Næringsdrivende i Danmarks Hovedstad vilde neppe blive accepteret nuomstunder! For denne Boutik »paa Strøget« betalte han en aarlig Leje af 325 RdL, og der blev her anskaffet en ny Boutiksindretning til 103 Rbd. I den ene Stueboutik boede Hofglashandler Fritzsche, den anden var tillige- med Kjælderen udlejet til en Modehandler Myhlertz, der havde frem- lejet Stuen til min Onkel. Paa Grund af anden Disposition fra Ejeren M. M. Rubens Side, synes Myhlertz at være bleven opsagt og dermed min Onkel, hvem det neppe har været behageligt efter et Aars Forløb atter at skulle Hytte fra et Lokale, hvor Omsætningen efter Bøgerne allerede var steget med 1600 Rbd. eller 40 %. Paa en af de smaa Afstikkere, som min Onkel foretog, for at finde en ny Boutik, medens hans Søster, som i 1846 var i Huset hos ham, passede den gamle, kom han en Dag gjennem den Del af Lille Kon- gensgade, der ligger ved Nicolaj Taarn. Dette Kvarter havde dengang faaet en Slags Nyhedens Interesse ved Opførelsen af de ny Slagterboder, der havde afløst nogle ældgamle, fritstaaende Smaahytter, og i Nicolaj- gade var en driftig Bygmester, den fra Tydskland indvandrede Architect Hagemann*), ifærd med al bygge en Række efter Datidens Forhold ret anselige Huse istedenfor den tidligere gamle Husrække. Hagemann havde ogsaa for Grosserer J. Menne bygget Siedet i Lille Kongensgade Nr. 27 og 53 (nuværende 38) og da min Onkel gik der forbi, hørte han høj- røstet Skænderi i den ene Stueboutik. Det var Værtinden, Fru Menne, en meget praktisk og determineret Dame, der var ifærd med at vise Murersvenden, hvorledes han skulde opsætte en Kakkelovn. Hun var netop i Begreb med selv at løfte Overdelen op paa sin Plads, da min Onkel kom ind, og beklagede sig strax til ham over, at Haandværkerne Ingenting forstod. Da hun hørte, at han mulig var Lysthavende til Boutiken, og hvad den skulde bruges til, overlod hun imidlertid Murer- svenden Valpladsen og anvendte nu saamegen Energi paa at overbevise min Onkel om Boutikens enestaaende Fortrinlighed netop til Papir- handel, at han straks lejede den til 300 Rbd. aarlig Leje. Den 31. Marts 1847 henfly tiedes Forretningen til det ny Lokale »ligefor de ny Slagter- boder«, som der stod trykt paa hans Adresser fra den Tid. Her fandt min Onkel endelig blivende Sted, og her fik hans Dygtig- hed, Udholdenhed og Nøjsomhed sin Løn i Forretningens jævne og sta- dige Fremgang. I disse grundlæggende Aar muredes det Fundament, hvorpaa Forretningen endnu hviler. Af hans første Kassebog, der gaar til 1852, fremgaar det, at hans samlede Privatforbrug i de første 3 Aar indskrænkede sig lil c. 350 Rbd. aarlig, og at han af denne Sum baade fik Raad lil at spille i Tallotteriet, være velklædt og støtte fattige Slægt- ninge. Hans Sparsommelighed var aldrig Gnierens, den bestod ganske *) Den Samme, som har bygget de Heste Huse i Lorentzensgade, hvor man vil linde nøjagtig den samme Hustype.