I. Chr. Petersens Papirhandel 1845-1920

Forfatter: Knud Bokkenheuser

År: 1920

Forlag: HARALD JENSEN BOGTRYKKERI

Sted: København

Sider: 63

UDK: 061.5(489) Pet

DOI: 10.48563/dtu-0000091

ET MINDESKRIFT I ANLEDNING AF FORRETNINGENS 75-AARS JUBILÆUM

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 72 Forrige Næste
51 Naar man tænker paa hans nærmeste Publikum, forstaar man det slet ikke, Slagterne og Madammerne havde jo ikke meget Brug for Papir, og i de dybe Kældere nærmest ved Petersens Papirhandel, hvor Fonnesbech nu bor, laa der kun Hjemsteder for Slagtere og Amagerkoner, de saakaldte Kaffeskænkerier, hvor man forøvrigt tjente godt. Kaffeskænker ØRUM havde Raad til at gøre sin eneste Søn, den senere kendte Læge og Borgerrepræsentant, Professor H. P. ØRUM, til Student, og Madam Trelle satte sine ubegavede Børn i Efterslægten, og da den ene af dem af Vanvare fik Præliminæreksamen, invite- rede hun alle hans Lærere paa Kaffe nede i Beværtningen. Ved hver Kuvert laa der en hos Petersen indkøbt Konvolut med zirlig Udskrift, og da de lukkede den op, fandt de en Femdaler- seddel liggende deri, og da de protesterede imod at tage den med sig, sagde hun, bred og god som hun var: »Sludder, I kan s’gu meget mere end vi andre, men I tjener saamænd ikke saa meget i et Døgn som Petersen og mig i en Time!« Skønt Læ- rerne ikke tog mod Gratifikationen, havde hun Ret; en Lærer fik den Gang to Mark, det var 662/3 Øre i Timen, baade Peter- sen og hun tjente bedre. Men dette er blot en lille Sidevej for at komme til, hvad der betingede Louis Petersens Mulighed for at blive den førende Magt, han var her hjemme, og saa kan det maaske se mærke- ligt ud, men det er dog sikkert rigtigt at begynde bagfra og straks at citere de kønne Ord, som en af hans Venner, Profes- sor Karl Larsen skrev, da han var død. De stod i »Berling- ske Tidende«, og de lyder: »I Papirhandler Louis Petersen, der under et Ophold paa Voksenkollen forleden afgik ved Døden, og som i Dag blev be- gravet, har vor By mistet en ejendommelig Skikkelse og vort Samfund en god og nyttig Borger. Det var karakteristisk for denne Mand, som var Hovedlederen for et saa betydeligt Handelshus som den gamle I. Chr. Peter- senske Papirforretning ved Nikolaj Taarn, at han aldrig vilde lade sig kalde Grosserer, men holdt fast ved den saa yderst jævne Betegnelse Papirhandler. Der laa i dette lille Træk meget af den solide Tradition og blufærdige Selvfølelse, som Louis Petersen i al sin Gerning og