I. Chr. Petersens Papirhandel 1845-1920

55 selvstændigt i Forretningen, og naar vi nu ser, hvad han har skabt, hvad en moderne Papirhandel omfatter nu til Dags, maa man beundre den Jernflid og det Kæmpearbejde, han lagde heri, naar man tænker paa det nøje Kendskab til de forskellige Pa- pirsorter, der er nødvendigt, paa saadanne Smaating som, at man i gamle Dage ikke paatrykte Konvolutterne Firma-Navn og Adresse, det besørgede vedkommende Forretningsmand selv med et Stempel pa.a sit Kontor; naar man husker paa de utal- lige »Kontorartikler«, der nu findes og anses for fuldt ud uund- værlige, men som sikkert vilde have forekommet Fortidens Forretningsfolk som utilstedelig Luksus, saa vil man forstaa, hvad en faglig Uddannelse nu til Dags vil sige. Og der maa vi erindre, at Louis Petersen helt har uddannet sig selv. Som det fremgaar af hans ovenstaaende Mindeskrift over Farbroderen, havde han som Barn saa at sige intet lært. 3 Timers ugentlig Undervisning af en fattig Student paa Regen- sen er et spinkelt Grundlag at bygge paa. Og Livet i Farbro- derens Papirhandel formede sig ikke saa lidt anderledes for en Lærling eller Medhjælper, end det gør nu; man kendte ikke til den otte Timers Normalarbejdsdag, som Nutidens unge Men- nesker er nær ved at finde for lang, man kendte ikke de Lær- lingelove, der paabød Principalen at drage Omsorg for Lær- lingens teoretiske Uddannelse; Handelsskoler og Kursus fandtes kun i ringe Udstrækning. Men Louis Petersen indsaa selv Nødvendigheden af at tilegne sig Kundskaber for at kunne hævde sig som Forretningsmand, og det lykkedes ham at finde Stunder til at tilfredsstille sin Læselyst. Han blev en belæst Mand, og han brændte af Iver for at skaffe unge Handelsmænd Lejlighed til at erhverve de Kundskaber, der i hans Øjne var den nødvendige Forudsætning for en Forretningsmands Fremtid. Han var tidlig blevet greben af den Grundtvigske Højskole- tanke. Allerede i 1883 havde han i en Artikel i »Morgenbladet« slaaet til Lyd for en Udvidelse af Folkehøjskolen, saa at ogsaa unge Mænd af Handelsstanden kunde nyde godt af dens Paa- virkning. Erfaringen havde vist ham, hvorledes Trangen til Op- lysning vaagnede hos de unge efter Læretiden, naar de saa, at det ikke alene kom an paa de faglige Kundskaber, de havde